Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Værnsfælles Forsvarskommando - Marinestaben
Forsvarets mærke
26. september 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
En stor opgave er kun en udfordring 
At boarde et skib er en specialitet, som Frømandskorpset mestrer til perfektion. Det blev afprøvet under Øvelse Night Hawk.
01-10-2014 - kl. 13:45

frømand ”fast-ropes”Af Thomas H. Reimann, presseofficer, fotos: Casper Tybjerg/FKP/SOK

I forbindelse med boardingen af Mary Mærsk tidligere på ugen, havde Frømandskorpset fået placeret en fotograf til at tage billeder af specialsoldaternes indsats på skibet.

Fra den første frømand er om bord på skibet til skibets bro er sikret, går der under 60 sekunder. Under operationen havde Frømandskorpset valgt at bruge helikoptere til indsættelsen på skibet, mens små hurtiggående gummibåde med øvrige indsatsstyrker sejler i kølvandet på Mary Mærsk. 


”Et skib så stort, kan vi ikke sikre med kun 30 mand”, forklarer Stefan Neubauer Andersen, chef for Frømandskorpset, ”Så vi koncentrerer vores indsats på nøgleområder, som vi hurtigt kan tage kontrol over.” Når kontrollen over nøgleområderne er sikret, vil de øvrige indsatsstyrker komme om bord via gummibådene og foretage den endelige afsøgning samt assistere i forbindelse med fx sårede, sprængstoffer og lignende. 

Under afsøgningen af skibet finder frømændene skibet tomt for pirater med undtagelse af en enkelt pirat, der overmandes uden brug af våben. Frømændene kommer derfor ikke i kamp om bord på skibet og kan senere aflevere skibet i Aarhus Havn fri for pirater og med intakt last.

frømændene i gang med afsøgningenKontrollen over de vigtigste områder på Mary Mærsk er sikretKontrollen over de vigtigste områder på Mary Mærsk er sikret
Øverste foto til Venstre: Første frømand ”fast-ropes” til Mary Mærsk via en dansk Fennec helikopter. I baggrunden ses den danske fregat Niels Juel.

Foto til venstre: Med sine næsten 400 meters længde, er Triple-E containerskibene meget store og med mange gange rundt om i skibet. Her er frømændene i gang med afsøgningen.

Foto i midten: Den enlige tilbageværende pirat bliver tilbageholdt og visiteret for ting, som kan bruges i det videre efterretningsarbejde.

Foto til højre: Kontrollen over de vigtigste områder på Mary Mærsk er sikret og de øvrige indsatsstyrker i gummibådene kaldes til skibet.