Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Værnsfælles Forsvarskommando - Marinestaben
Forsvarets mærke
26. september 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Special Forces er på plads 
Special Forces' lejr
Special Forces' lejr
På et øde og afsides sted i et land langt borte står en teltby på over 60 telte og huser en multinational specialstyrke. For øjet der skuer er der umiddelbart ikke noget særligt ved lejren, med undtagelse af antallet af antenner der stikker ud.
22-08-2010 - kl. 16:42
Af Frømandskorpset
Lejren er indrettet således at man ikke kan se hvor mange mennesker der er på området, eller hvilken aktivitet der foregår.

Når skumringen falder på sker der pludselig noget. Utydelige skikkelser forlader teltene og forsvinder på få minutter ud i natten. Kortvarigt kan du høre lyden af kraftige motorer og se omridset af sorte store gummibåde der pisker ud over havet, mens en helikopter starter og hurtigt forsvinder i samme retning. Herefter er der stille igen.
 
Under DANEX 2010 har Søværnets Frømandskorps skiftet de vante rammer i Kongsøre ud med en stor teltlejr på Flådestation Korsør. Specialstyrker fra Det Tyske Kampsvømmer Kompagni, det engelske Royal Marine Corps, Det Svenske Special Boat Unit, Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni (SSR i daglig tale) og Frømandskorpset planlægger og forbereder sig her på indsættelser mod mål, der støtter op om DANEX2010 scenariespillet.
 
Målet er at simulere en indsættelse af Frømandskorpset med stab og støttefunktioner i en ”Out of Area” sammenhæng. Staben øver således operativ planlægning og efterretningsindhentelse mens Frømandskorpsets patruljer efterfølgende planlægger og udfører indhentning af taktiske efterretninger, hvor målet og målområdet overvåges med efterfølgende aktiv indsats hvor målet nedkæmpes. Herefter indhentes efterretningsmæssige spor, der efter analyse og bearbejdning hjemme i staben leder til den næste mission.
 
Kommandørkaptajn Mogens Christens udtaler at han er meget tilfreds med udviklingen denne øvelse har taget. ”Samarbejdet med udenlandske enheder er meget tilfredsstillende og de første indsættelser er iværksat. Der er rolig og sund summen i staben, hvilket indikerer at der er styr på operationerne. Der er blevet identificeret områder der kan optimeres, men overordnet holder vores indsættelseskoncept.”

Læs mere om øvelsen på DANEX 10