Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Oksbøllejren
Forsvarets logo
18. oktober 2018

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
HÆRENS KAMPSKOLE I OKSBØLLEJREN 

Af kaptajn R.K. Hansen

LANDKRIGENS mest dominerende våben under 2. Verdenskrig nåede i 1952 til Oksbøllejren, for hvilken det skulle få voldsomme konsekvenser. Kampvognen havde vist sig uhyre effektiv, men da den skyder "fladt" og til øvelsesbrug kræver store områder at bevæge sig på, var Oksbølterrænet det eneste i landet, der kunne bruges til alle dele af uddannelsen på den.

Den 10. maj 1952 oprettedes et "kampvognskursus" under Generalinspektøren for Pansertropperne, men underlagt Pansertroppernes Befalingsmandsskoler i Næstved administrativt og udlagt i Oksbøllejren. Dets personelramme var 1 oberstløjtnant, 1 kaptajn (ritmester), 1 kaptajnløjtnant, 2 premierløjtnanter, 1 fenrik og "ca. 10 befalingsmænd og menige".

Med kurset – som straks blev kaldt for en skole – var grunden lagt til det, som af den daværende kommandant snart blev betegnet som "gøgeungen".

Betegnelsen var ikke dårlig, for der var en voldsom grokraft i den nye beboer.

Fra den spæde begyndelse, hvor barak 36 (populært kaldet Fort Ox) gav husly for kontorer og undervisningslokaler, og bygning 10 tilgodeså alle skolens værkstedsbehov, voksede skolen sig stor:

Den 1. februar 1957 blev et nyt garageanlæg taget i brug.

Den 1. januar 1959 trådte skolen ud af Generalinspektøren for Pansertroppernes regie og blev en selvstændig institution, og den 1. november samme år tog man et nyt værksted i brug.

Den 1. november 1961 fik skolen navneforandring til Panserskolen, som udtryk for, at dens opgaver var blevet flere end dem der knyttede sig til kampvogne.

I løbet af 1959 og 1960 var rammerne i Sydlejren blevet for trange. Derfor blev skolen den 1. juni 1960 flyttet til Nordlejren, hvor der indrettedes administrations-, belægnings- og undervisningslokaler. Værksteds- og servicefaciliteter forblev i Sydlejren, hvor også en del af indkvarteringsbehovet fortsat dækkedes.

Men skolen blev ved med at vokse. Nye opgaver blev pålagt, og nye led blev koblet på. I 1969 blev Pansertroppernes Befalingsmandsskoler inkorporeret, og 1974 blev Infanteriskolen og Infanteriets Reserveofficersskole sammenlagt med Panserskolen.

Igen blev navnet ændret: Den 1. marts 1974 blev det Hærens Kampskole, og den er nu Chefen for Hærens skole for kamptropperne.

At dens rammer stadig er for trange belyses af, at den endnu har dele på Kronborg og Varde kaserner, fordi de ikke kan huses i Oksbøl.

Skolens fortsatte vækst betyder også lejrens fortsatte vækst, og et større byggeri, hvortil der er bevilget ca. 83 millioner kr., er forestående for at afhjælpe manglerne.

Dette byggeri kommer til at omfatte et komplet skoleanlæg med undervisningshaller, der kan huse kampvogne, teorilokaler, administrations- og andre støtteområder samt parkeringspladser.

I forbindelse hermed er også planlagt kvarterbygninger til ca. 160 mand og en udvidelse af det eksisterende garage- og værkstedsanlæg. Hvornår byggeriet vil være færdigt er endnu uvist, men med den samling af skolens aktiviteter, det giver mulighed for, vil det bedre dens vilkår væsentligt.

Den første del – køresimulatorbygning – er taget i brug og rejser sig som et vartegn for det kommende anlæg. Dens indre er et vidunder af elektronik, hydraulik og automatik, der munder ud i to køretrænere: En for Centurion- og en for Leopardkampvognen.

Her kan eleverne få den første køreuddannelse uden brug af brændstof og uden slitage på de dyre køretøjer, men alligevel helt virkelighedstro.

Som på dette område følges udviklingen også på andre områder, så uddannelsen stadig kan være mest mulig effektiv.

Som et beskedent kursus begyndte det. En håndfuld mænd havde været på kursus i udlandet, og de skulle meddele deres viden og kunnen videre til andre om det nye – fra krigen sagnomspundne – instrument, som kampvognen var.

Disse andre blev til flere – og mange.

Der blev behov for at lade undervisning på andre instrumenter foregå ved skolen, og det viste sig betimeligt at lægge andre opgaver til skolen. I dag har den et årligt elevantal på ca. 1500 – spændende fra den grønne konstabelelev til den garvede oberstløjtnant – med Hans Kongelige Højhed prins Henrik som den prominenteste.

Disse elever er fordelt på over 100 kursusdele, der dækker alle kamptroppernes materielle og taktiske uddannelsesbehov.

Derudover varetager skolen kamptroppernes forskningsopgaver og reglementsarbejder samt den ikke ubetydelige opgave at videreføre traditioner og historie for de skoler, den er efterkommer af: Rytteriets skoler, hvis historie går tilbage til 1868 og Infanteriets skoler, der skriver sig fra 1869.

Den skal skabe grundlaget for og foretage uddannelsen af personel i kamptropperne (det tidligere infanteri og rytteri).

Måtte den være stærk i kvalitet.

 HKS billede 1  Billede 1
 HKS billede 2  Billede 2