Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Søværnets Operative Kommando
Forsvarets mærke
19. maj 2013

Indholdsområde

 
Forbedret overvågning på kystudkigsstationer 
Som den første af SOKs fem kystudkigsstationer får stationen på Kegnæs nu automatisk detaljerede oplysninger om skibene, der sejler forbi.
09-08-2012 - kl. 13:10

Programmet, der leverer oplysningerne, bruges allerede af SOKs operationsrum og SOKs to marineovervågninscentre i Frederikshavn og på Bornholm.

Fordelen ved, at kystudkigsstationen nu også bruger programmet, er, at kystudkiggen på en skærm kan se oplysninger om et givent skib, der sejler forbi og med kikkert kan se skibet og melde til SOK, om skibet virkelig er det, som det giver sig ud for at være.

På den måde sparer SOK tid og kan hurtigere tage de nødvendige forholdsregler, hvis der skulle være noget mistænkeligt ved skibet.

AIS billede
Billede med skibsoplysninger af aktuel skibstrafik ud for Kegnæs

Modtager signaler fra skibene
Programmet, som kystudkigsstationen på Kegnæs nu også har fået, hedder Maritime Domain Awaress. Det modtager signaler fra AIS, samt fra Søværnets radar stationer. Det er et system, som automatisk registrerer et skibs identifikation, position, kurs, fart og dybgang.

Desuden informerer systemet om skibets last, hvor skibet skal hen, og hvornår det forventer at være fremme ved destinationen. Det er internationalt lovpligtigt, at alle skibe over 300 bruttotons skal have installeret AIS og opgive de lovbefalede oplysninger om skibet.

I den kommende tid vil også kystudkigsstationerne ved Skagen, Drogden, Røsnæs og Hammerodde få installeret programmet Maritime Domain Awareness.

Kegnæs Udkigsstation
Kegnæs Udkigsstation (foto: Erling Baldorf)