April 1984
De sidste officerer af intendanturlinien uddannes på Søværnets Officersskole.

1. april 1866
Søforterne "Trekroner" og "Lynetten" overgår fra marinen til landetaten.

1. april 1878
Søminevæsenet operettes i henhold til kgl. resolution af 11. marts s.å med kaptajn Schiwe som første chef.

1. april 1880
Skrueskonnerten "Fylla" udsendes som det første fiskeriinspektionsskib med station ved Jyllands Vestkyst.

1. april 1946
Grønlandske Marinekommando oprettes.

1. april 1951
Kystflådens divisioner benævnes fremover afdelinger: Skibsafdelingen, Torpedobådsafdelingen og Undervandsbådsafdelingen.

1. april 1962
Commander Allied Naval Forces Baltic Approaches, NAVBALTAP, etableres med hovedkvarter i Kiel. Første chef bliver kontreadmiral Aa. Linde med midlertidig grad som viceadmiral.

1. april 1970
Fregatten PEDER SKRAM indgår som den første danske enhed i NATO's stående Atlanterhavsstyrke (STANAVFORLANT).

1. april 1973
Farvandsvæsenet oprettes. Omfatter Søkortarkivet, Fyrvæsenet, Lodsvæsenet og Redningsvæsenet.

1. april 1979
Inspektionsskibene udskilles fra Fregateskadren og etableres som selvstændig eskadre.

1. april 1992
Eskadrerne skifter navne fra Inspektionsskibseskadren, Fregateskadren, Mineskibseskadren, Torpedobådseskadren og Ubådseskadren til henholdsvis 1., 2., 3., 4. og 5. Eskadre. Eskadrernes udflytning fra Holmen påbegyndes.

1. april 1993
Søværnets NATO- og kommandokassearkiv ændrer navn til Søværnets Publikationsforvaltning og flytter til Flådestation Korsør.

2. april 1801
Defensionseskadren på 2 linieskibe,7 blokskibe, 3 stykpramme, 3 kavaleripramme 1 flådebatteri, 1 defensionsfregat og 1 fregat under kommando af kommandør Olfert Fischer kæmper på Københavns Rhed  i over 4 timer med engelsk flådestyrke på 12 linieskibe,, 5 fregatter, 2 korvetter, 2 brigger samt 15 bombarderfartøjer under viceadmiral Lord Nelson, detacheret fra engelsk flåde på 20 linieskibe og 33 fregatter og brigger i Sundet under Admiral Sir Hyde Parker.
Dansk tab 1348 døde og sårede samt 1779 fanger, engelsk tab 2237 døde og sårede.(Medaille slået).

2. april 1859
Søofficersforeningens stiftelsesdag.

3. april 1683
Lærlingeinstitutionen oprettes ved kgl. resolution som første forskole til søofficersstanden.
 
4. april 1733
Chefen for den kongelige jagt, kommandørkaptajn Ployart, modtager som den første udnævnelsen til "Kongens Jagt. Capitain".

4. april 1848
Marinemisteriet oprettes i stedet for Admiralitets og Kommissariats Kollegiet, som ophæves den 29/3 1848. Kommandørkaptain Zahrtmann bliver landets første ansvarlige marineminister.

5. april 1849
Linieskibet "Christian VIII", fregatten "Gefion", hjuldampskibene "Hekla" og "Gejser" under kommando af kommandørkaptajn Paludan angriber de tyske batterier i Eckernførdefjord, linieskibet skydes i brand og sprænges i luften, hvorved 100 mand af besætningen omkommer, deriblandt næstkommanderende kaptajnljøtnant Krieger og 3. kommanderende kaptajnløjtnant Marstrand. Fregatten erobres.

6. april 1993
Kommandoen stryges på Langelandsfortet.

8. april 1690
Første kort over det approberede nye anlæg Nyholm. Holmens etableringsdato.

8. april 1697
General-admiralløjtnant Niels Juel dør og bisættes i Holmens Kirke, Danmarks og Nordens største flådefører, strateg og taktiker, organisator af vor Flåde i krig og i fredstid.

8. april 1810
Ordre udgives om, at søofficerer og søkadetter skal hilse ved at lægge hånden på hatten uden at aftage denne.

9. april 1731
Særligt kongeflag indføres i Flåden, tidligere benyttedes orlogsflag hejst med vimpel.

9. april 1940
Tysk besættelse af Danmark.
 
10. april 1801
Viceadmiral Lord Nelson præsenteres for Søkadetkorpset og skænker dette 2 guldmedailler med dedikation, hvoraf den ene stadig opbevares ved korpset.

10. april 1851
Vort første skrueskib, skruekorvetten "Thor", søsættes

10. april 1940
Første permanente afmagnetiseringsanlæg sættes i drift på Holmen.
 
13. april 1810
4 kanonbåde under premierløjtnant Skibsted erobrer udfor Samsø engelsk kanonbåd "Grinder".

13. april 1946
Søværnets Mathskole oprettes på Holmen og underlægges Chefen for Flådestationen.
 
15. april 1858
Orlogsværftet på Gammelholm ophæves ifølge lov og overflyttes til Nyholm og Dokøen i 1860, således at Flådens virke fra 1865, hvor Københavns kommune overtager Gammelholm, udelukkende er henlagt til Nyholm og de tilliggende holme. Flådens 300 års tilstedeværelse på Gammelholm, eller Bremerholm, som det hedder før Nyholms anlæggelse, ophører hermed.

15. april 1959
Kongeskibet DANNEBROGs heraldiske våbenskjold approberes af kong Frederik IX. Dermed indledes traditionen med at alle Flådens skibe og myndigheder tildeles et våbenskjold.

17. april 1599
Eskadre på 12 orlogsskibe med flagskibet "Victor" under kommando af "kaptajn Christian Frederiksen" (pseudonym for Kong Christian IV) afgår på togt rundt Nordkap til den norsk-russiske grænse for at beskytte fiskeriet der. 3 engelske og 2 hollandske skibe opbringes på grund af ulovligt fiskeri. Hjemkomst den 13. juni s.a.

18. april 1864
Panserbatteriet "Rolf Krake", chef orlogskaptajn Rothe, deltager fra Vemmingbund i forsvaret af Dybbøl.

18. april 1980
Minelæggeren FYEN påsejles af en sovjetisk fregat af MIRKA-klassen Østersøen.

20. april 1722
Bespisningsreglement gøres for første gang tilgængelig for besætningen, idet et sådant derefter skulle ophænges på stormasten i hvert orlogsskib.
 
21. april 1665
Admiralitetets kopibog påbegyndes. Flådens organisation og administration lægges fra nu af i faste rammer.
 
23. april 1808
Ordre udstedes om, at de franske linieskibe "Le Pultusk" og "Le Danzig" fra kejser Napoleons eskadre på Schelden under kommando af kontreadmiral Missiessy skal bemandes med danske orlogsgaster, med henholdsvis kaptajnerne Rosenvinge og Holsten som chefer, senere fra 1. april 1809 og indtil 1813: kommandørkaptajnerne v. Dockum og v. Berger.
 
24. april 1715
Flåde på 8 linieskibe og 3 fregatter under schoutbynacht Gabel slår ved Femern Bælt (Kolberger Heide) svensk eskadre på 4 linieskibe og 2 fregatter under schoutbynacht Wachtmeister. Fregatten "Løvendahls Gallej", chef kaptajn Peter Vessel, tager schoutbynacht Wachtmeister til fange og standser ødelæggelse af de landsatte svenske skibe; 3 svenske linieskibe og 2 fregatter erobres. Gabel udnævnes til viceadmiral. (Medaille slået)

24. april 1868
Lov om Søværnet. Med denne lov indføres betegnelsen ”Søværnet” for første gang i officiel sammenhæng.

24. april 1868
Flaadens Underofficersskole oprettes i Søe-kvæsthuset på Christianshavn. Skolen betegnes 1888-1903 Søværnets Underofficersskole, 1904-10 Elevskolen, 1911-16 Konstabelelevskolen, 1917-22 Konstabelskolen og 1923-32 Dæksofficersskolen. Nedlægges 1932.

25. april 1811
3 kanonbåde med sekondløjtnant Klinck kæmper i Kongshavn ved Uddevalla med engelsk orlogskutter "The Swan" og "Hero". "The Swan" skydes i sænk, "Hero" undslipper.
 
29. april 1977
Søværnets Flyvetjeneste oprettes som selvstændig enhed under Søværnets Operative Kommando.
 
30. april 1659
Hollandsk-dansk flåde på 33 skibe under admiralerne Opdam og Henrik Bjelke kæmper ved Rødsand med svensk flåde på 24 skibe under admiral Bjelkenstjerna

30. april 1913
Marineforeningen stiftes med kommandør Maegaard som første formand