1. juni 1676
Dansk hollandsk flåde på 25 linieskibe og 10 fregatter m. fl. under hollænderen, generaladmiral Tromp og admiral Niels Juel slår ved Øland Södre Udde svensk flåde på 27 linieskibe og 11 fregatter m. fl. under admiral Lorentz Creutz. Admiral Creutz' flagskib KRONAN kæntrer og sprænger i luften med hele besætningen. Svenskerne mister 4 linieskibe, 2 fregatter og ca. 4000 mand, deriblandt 3 admiraler. (Medalje slået).

1. juni 1677
Østersøeskadren på 10 linieskibe og 3 fregatter under admiral Niels Juel slår ved Møen den svenske Gøteborg-eskadre på 7 linieskibe, 2 fregatter og 2 armerede jagter under admiral Sjøblad. 6 svenske skibe erobres, 1500 mand deriblandt admiral Sjøblad tages til fange.

1. juni 1961
Kystflåden og Kystbefæstningen sammenlægges til Søværnets Operative Kommando (SOK). NATO betegnelsen bliver Flag Officer Denmark (FOD). Første chef bliver kontreadmiral Aa. Linde. Samtidig organiseres søværnets egentlige krigsskibe i eskadrer under SOK. Betegnelsen afdelinger afskaffes og der etableres følgende eskadrer: Fregateskadren, Torpedobådseskadren, Undervandsbådseskadren Minelæggereskadren og Minestrygereskadren.

1. juni 1961
Sundets Marinedistrikt og Stevns Marinedistrikt oprettes.

1. juni 1964
Stevns Marinedistrikt sammenlægges med Sundets Marinedistrikt under navnet Sundets Marinedistrikt.

1. juni 1986
Langelands Marinedistrikt og Store Bælts Marinedistrikt sammenlægges med Sundets Marinedistrikt under navnet Sundets Marinedistrikt med hovedkvarter på Stevns.

2. juni 1577
Admiral Peter Munk nævnes som den første indehaver af titlen "Rigets Admiral". Rigsadmiralstitlen bortfalder ved Henrik Bjelkes død den 16 MAR 1683.

2. juni 1683
Titlen kommandør anvendes første gang ved udnævnelsen af Peter Besemacher til denne grad.

2. juni 1799
Skonnerten IRESINE, chef premierløjtnant Lillienskiold, kæmper med en engelsk kaperfregat EXPERIMENT i Vestindien. Der uddeles æressabel til Lilienskiold.

2. juni 1953
Stevnsfortet hejser kommando.

3. juni 1753
Fregatten FALSTER, chef kaptajn Hooglant, fra Middelhavseskadren brænder og springer i luften på Saffias Rhed i Marokko; 132 mand omkommer.

3. juni 1808
4 kanonbåde under premierløjtnant Wulff erobrer engelsk orlogsbrig "The Tickler" udfor Taars.

4 juni 1565
.Allieret flåde på 19 danske og 13 lybske skibe under admiral Herluf Trolle kæmper udfor Bukow i Fehmern Bælt mod en svensk flåde på 40 skibe under admiral Klas Horn.

4. juni 1824
Den danske Flådes første dampskib, hjuldampskibet KIEL, ankommer til København fra England. Skibet anvendes også som kongeskib.

4. juni 1849
Korvetten VALKYRIEN, chef kaptajn Polder, samt dampskibet GEJSER, chef kaptajnløjtnant Wulff, fra Nordsøeskadren beskyder ved Helgoland 3 slesvig-holstenske orlogsdampfartøjer, under kontreadmiral Bromme, og forfølger disse indtil Cuxhafen.

5. juni 1555
Kong Christian III's søkrigsartikler udgives. Udvidet i forhold til krigsartiklerne fra 1536. I disse indføres edsaflæggelse for Flådens mandskab. Den afskaffes i 1909.

5. juni 1587
Eskadre på 8 orlogsskibe under kaptajn Duriam afsejler fra København for at forhindre andre nationers fiskeri ud for og handel med Finmarken, Færøerne og Island. Første "fiskeriinspektion".

5. juni 1681
Kongelig ordre udstedes om Ertholmenes Befæstning (Christiansø ved Bornholm). (Medalje slået). Fæstningen nedlægges i 1855, militær besætning inddrages i 1863. Fæstningen er beregnet til at være base for en mindre flådestyrke, der skal observere den svenske flåde i dens nyetablerede base i Karlskrona.

5. - 7. juni 1795
København brænder; ilden opstår i Delehaven på Gammelholm, hvor bl.a. Admiralitetsbygningen og Generalkommissariatet brænder.

5. juni 1849
Som følge af grundloven indføres værnepligt til Flåden; den faste stok formindskes og afskaffes efterhånden.

6. juni 1980
De første tre LYNX-helikoptere lander på dansk jord, nærmere bestemt på Flyvestation Værløse.

7. juni 1559
Eskadre på 5 skibe under admiral Christoffer Trondsön deltager i angrebet på Brunsbüttel, hvorved Ditmarsken erobres.

7. juni 1680
Admiralitetet med rigsadmiral Henrik Bjelke og general admiral-løjtnant Niels Juel udpeger fra rofartøjer Flådens nye værfts (Nyholms) beliggenhed. Planen får kgl. approbation 7 FEB 1681.

8. juni 1800
Fregatten HAVFRUEN, chef kaptajn van Dockum, tvinger udfor Cap de Gata 3 engelske fregatter SNESS, SHEERNESS, SENSIBLE og RESOURCE til at afstå fra visitation af dansk konvoj.

9. juni 1535
Allieret flåde på 18 danske, 11 svenske og 10 preussiske skibe under admiral Peder Skram og svenskeren Måns Some slår under Bornholm en lybsk flåde på 9 større og 14 mindre skibe under Michel Samsing for derefter at tilintetgøre den lybske flåde i Svendborgsund 19 JUN 1535.

9. juni 1808
21 kanonbåde og 12 morterchalupper under kommandørkaptajn Krieger angriber en engelsk konvoj på 73 skibe under eskorte i Flinterenden; den engelske orlogsbrig TURBULENT og 11 koffardiskibe erobres.

9. juni 1999
Operation ALLIED HARVEST. Minelæggeren LINDORMEN og Minerydningsskibet MAKRELEN indgår i NATO’s minerydningsstyrke (MCMFORNORTH), der rydder ammunition i Adriaterhavet, hvor fly af sikkerheds-mæssige årsager har droppet uforbrugt bombelast under NATO luftkampagne mod Serbien.

10. juni 1578
Lavritz Kruse udnævnes til "Holmens Admiral" som den første permanente indehaver af denne titel. Funktionen har fra 1556 været midlertidig. Fra 1792 benyttes benævnelsen Overekvipagemester.

10. juni 2002
Ubåden SÆLEN afsejler fra Frederikshavn for at tilslutte sig operation ACTIVE ENDEAVOUR med patruljeopgaver i det østlige Middelhav.

14. juni 1788
Eskadre, på 6 linieskibe og 3 fregatter under kontreadmiral Krieger, der førte russisk gøs, forener sig med russisk eskadre under viceadmiral von Dessen, for i Kattegat og Østersøen at true Sverige i forbindelse med den svensk-russiske krig 1788-90.

15. juni 1959
Grønsunds Marinedistrikt og Marinestation Nykøbing F. nedlægges.

16. juni 1750
Kong Frederik V anlægger som første konge søofficersuniformen ved orlogsskibene NEPTUNUS’ og SJÆLLANDs afløbning på Nyholm.

16. juni 1845
Korvetten GALATHEA, chef kaptajn Steen Bille, hejser kommando for togt Jorden rundt, for fremme af handel og videnskabelige undersøgelser m.m. Korvetten anløber bl.a. Østasien for aflevering af danske besiddelser i Indien; Tranquebar og Serampore til England, medens Nicobarøernes kolonisation understøttes, senere anløbes Sydamerika; hjemkomst i 1847.

17. juni 1690
Søetatens Qvæsthus Fond dannes ved udskillelse fra det hidtidige Qvæsthus Fond, der omfattede begge værn.

17. juni 1921
Krydseren VALKYRIEN, chef kommandør Cold, hejser kongeflaget på kongens togt til Færøerne og Island. Kong Christian X fortsætter som første danske konge til Grønland med D.F.D.S. ISLAND eskorteret af inspektionsskibet FYLLA, chef kaptajn Dornonville de la Cour.

17. juni 1957
Første elevskole ved Søværnets Frømandskorps starter.

19. juni 1794
Eskadre, på 8 linieskibe m. fl. under viceadmiral Krieger, forener sig med svensk eskadre på 8 linieskibe under viceadmiral Wachtmeister til hævdelse af neutraliteten i farvandene som følge af det den 27. marts 1794 indgåede bevæbnede neutralitetsforbund. De forenede eskadrer udrustes derefter de følgende somre under skiftevis svensk og dansk kommando indtil slaget på Københavns Rhed, 2 APR 1801, som den svenske flåde på grund af modvind ikke nåede at deltage i.

19. juni 1808
Orlogsbriggen LOUGEN, chef premierløjtnant Wulff, med 4 kanonbåde under sekondløjtnant Fønss erobrer den engelske orlogsbrig SEAGULL udfor Flekkerø i Norge.

20. juni 1910
Marinekasernen på Holmen indvies. Første kommandant er kommandør H. Konow.

20. juni 1945
Bornholms Marinedistrikt etableres.

21. juni 1786
Flåden bestiller de første bajonetter.

22. juni 1743
Ordre udstedes om, at alle skibschefer skal føre orlogsvimpel. Tidligere førtes denne kun af kommandører og kommandørkaptajner.

22. juni 1946
"Foreningen Kvindelige Marinere" stiftes som privat forening. Initiativtageren var Marie Antoinette von Lowzow. Dette bliver starten til Kvindeligt Marinekrops, der indgår overenskomst med forsvarsministeriet og som 1961 bliver en del af hjemmeværnet.

22. juni 1950
Orlogspræster indføres. Det er præster ved Holmens Kirke, der forretter tjeneste i flådens skibe og søværnets institutioner.

25. juni 1565
Admiral Herluf Trolle dør efter at være blevet såret i slaget ved Bukow. 4 JUN 1565. Han blev berømt som flådefører under Den nordiske syvårskrig og benyttede sig af en begyndende søtaktik.

25. juni 1670
I forbindelse med Skibsbyggeriet oprettes Det kgl. Modelkammer, en samling af skibsmodeller.

25. juni 1679
Flåde på 35 linieskibe og fregatter under Niels Juel indeslutter og blokerer, indtil freden i begyndelsen af september, svensk flåde på 31 linieskibe og fregatter under general admiral Wachtmeister i Kalmarsund. Linieskibet NORSKE LØVE, viceadmiral Henrik Span, erobrer det svenske linieskib LAXEN. Linieskibet ENIGHEDEN, kaptajn Dreyer, forsænkes i Kalmarsunds sydlige udløb 3 JUL 1679.

25. juni 1784
Orlogsskibet INDFØDSRETTEN, chef kommandørkaptajn Lütken, erklæres forulykket efter udeblivelse fra togt til Tranquebar i juni 1782, og efter at skibets barkas og navneplade var drevet i land på Islands sydkyst i 1783.

25. juni 1862
Flådens første pansrede skib, panserskonnerten ABSALON, ankommer til København efter bygning i England, ført af premierløjtnant Schultz.

28. juni 1849
Orlogsbriggen ST. CROIX, chef kaptajnløjtnant Holm, på blokade i Østersøen, kæmper med preussisk hjuldampskib PREUSSICHER ADLER, chef kommodore Schröder, ud for Hela i Danzigerbugten.

28. juni 1944
De engelske minestrygere ME 263 og ME 307, chef kaptajnløjtnant H. U. C. F. Garde, bemandes med danske besætninger og sejler under 2 flag, Orlogsflaget og White Ensign.

28. juni 2005
Det fleksible støtteskib ESBERN SNARE deltager som dansk repræsentant ved den Internationale Flådeparade ud for Spithead, England. I flådeparaden, der er den største nogensinde, deltager 170 skibe fra 51 lande.

29. juni 1811
4 kanonbåde, under premierløjtnant Wigelsen, erobrer engelsk orlogsbrig SAFEGUARD udfor Randers fjord.

30. juni 1694
Orlogsskibet GYLDENLØVE med konvoj, chef kommandørkaptajn Barfoed, angribes af engelsk eskadre i Kanalen efter at have nægtet af kippe orlogsvimpelen for englænderne og går ind på Downs Rhed. Her kæmper orlogsskibet senere den 11. august 1694 med 3 detacherede linieskibe fra en engelsk eskadre på 20 linieskibe, som lå på Rheden under viceadmiral Chovel, og tvinges til at stryge. Orlogsskibet frigives igen og afgår fra England den 24. februar 1695.

30. juni 1849
Søtransportvæsenet, under kaptajn Tegner, overfører general Ryes korps fra Helgenæs samt hærstyrker fra Als, og 04 JUL fra Fyn til Fredericia, og muliggør derved det sejrrige udfald fra fæstningen 6 JUL 1849.

30. juni 1958
Et detachement fra søværnet overtager for en dag vagten på Amalienborg Slot i anledning af festlighederne omkring Livgardens 300 års jubilæum.

30. juni 1992
Kystradarstation Møn fuldautomatiseres og ophører som selvstændigt tjenestested.