Spring til indholdSpring til søgning på Forsvaret.dkSpring til højrebar
Søværnets Specialskole
Forsvaret
20. marts 2010

Indholdsområde

 
Kort historik for Gniben, Sjællands Odde 

Fra en fjern fortid, der fortaber sig i historien, og indtil midten af forrige århundrede var der fast lods på den yderste spids af Sjællands Odde.

Lodserne måtte hjælpe skibene rundt om revet eller gennem Snekkeløbet eller Bådløbet, der begge gennemskærer Sjællands Rev.
Lodserne arbejdede ofte under vanskelige forhold.


I 1896 rejstes et fyrtårn og den første redningsbåke blev etableret.


I 1907-08 blev fiskerihavnen ved Sjællands Odde anlagt.

Nyt fyr på Sjællands rev bliver bugseret på plads i 1971 
Nyt fyr på Sjællands rev bliver bugseret på plads i 1971

I 1914-18 bemandede Danmark en udkigsstation på Gniben med 8 militære og 7 civile. Udkigsstationen indberettede det observerede til Marinen.

En julesang fra den tid nævner ”Kystsignalstation Gniben”.


I 1916 blev et redningstårn opstillet på revet. I tårnet kunne 10-12 personer stå oprejst. Tårnet står endnu.


I 1923 åbnedes en afholdsrestaurant på stedet. Der serveredes ”kun” kaffe og brød, mens man på den yderste ejendom - helt ude på spidsen - kunne servere spiritus på ”Restaurant Gniben”.

Gård på Gniben, brugt til kaserne under 2. verdenskrig af tyskerne  

 Gård på Gniben, brugt til kaserne under 2. verdenskrig af tyskerne

I 1937 svømmede Jenny Krammersgaard den 7. august – på 29 timer – 93 km til Djursland.


I 1940 umiddelbart efter den 9. april kom der tyske tropper på Odden. Kort efter 29. august 1943 blev der anlagt et sømålsbatteri på Gniben bestående af 4 stk. 150 mm PK L/43 M/96/97 kanoner.  
Gården blev brugt som kaserne ved det tyske sømålsbatteri 


I 1945 ved krigens afslutning anvendte staten området til flygtningelejr, og overdragedesenere stedet til Den Danske Marine (Kystdefensionen).

2 camouflerede tyske 150 mm PK L/43 M/96/97 Pjecer.

2 camouflerede tyske
150 mm PK L/43 M/96/97 Pjecer.
 

I 1949: Den svenske pige Sally Bauer svømmede til Grenå
på 17½ time.
Hun slog dermed den tidligere rekord fra 1937 og fik kr. 5000,- i belønning.


I 1951 etableredes den første artilleriskole, hvor det ”er hensigten at uddanne personel fra flådens skibe og kystbefæstningens værker i skydning med kanon mod luftfartøjer” (som det den gang stod i pressemeddelelsen). 
Efteråret 1951 - De første skydninger med 40mm Mk M/36 VKA2 M/50


De Første skydninger med 40 mm kanon på Gniben
De Første skydninger med 40 mm kanon på Gniben

I 1953 den 1. marts blev der hejst kommando på Artilleri Skolen på Sjællands Odde, som stedet kaldt.
Senere ændredes navnet til Artillerikursus Sjællands Odde. Efter sammenlægning med andre kurser hedder tjenestestedet fra 2005 ”Søværnets Våbenkursus”. 





 

Kommandohejsning ved Artilleri Skolen på Sjællands Odde

 Kommandohejsning ved Artilleri Skolen på Sjællands Odde