Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Gardehusarregimentet
Forsvarets mærke
22. september 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Gardehusarregimentets Hesteskadron 

Hesteskadronen opstiller beredne kommandoer og eskorter

Hesteskadronens opgave er at stille beredne eskorter og kommandoer til tjeneste for Kongehuset og forsvaret. Eskadronen ses bl.a. ved Nytårskuren i København, ved Kongehusets særlige mærkedage, udenlandske statsbesøg og ambassadørmodtagelser samt ved sommertogter med Kongeskibet Dannebrog.
Hesteskadronen har 75 heste opstaldet på Gardehusarkasernen i Slagelse. Derudover består eskadronen af:
 To rytterdelinger hver med ca. 40 værnepligtige husarer og fem professionelle befalingsmænd.
 En kommandosektion hvis opgaver er ledelse, planlægning og administration.
 En trompetersektion.
 En remontesektion med ridelærere og remonteryttere.
 En forsyningssektion med bl.a. våbenkammer og sadelmagerværksted.
 En vedligeholdelsessektion med mekanikerværksted og beslagsmedje.
 Fast tilknyttet dyrlæge og musiklærer.

 Værnepligten ved Gardehusarregimentets Hesteskadron er på 12 måneder. Som værnepligtig ses det meget gerne, at du kan ride og har en vis erfaring med heste.

Hesteskadronen er kendt som en veldisciplineret enhed der gennem årene har bevaret sin særlige stolthed, tone og identitet. Vi betragter det som væsentligt at eskadronens soldater har stor ansvarsfølelse over for såvel eskorteringen af Hendes Majestæt Dronningen og regentparret såvel som de opgaver der stilles en kampuddannet soldat i det danske forsvar

 

Følg os på de sociale medier:

Hesteskadronens underafdelingsmærke eller logo

"Vær lynsnar i handling"

 

 

 

Artikel skrevet af: , Næstkommanderende. 07 DEC 2012