Landskabsbillede med sandvej og klitter taget i Forsvarets øvelsesterræner nær Oksbøl
Naturoplevelser

Forsvarets skyde- og øvelsesområder kan byde på naturoplevelser, når de ikke benyttes til øvelsesaktiviteter.

Oplev naturen på Forsvarets arealer

Forsvaret råder over nogle af Danmarks største sammenhængende naturområder. Mange af områderne er åbne for offentligheden og giver mulighed for naturoplevelser, friluftsliv og aktiviteter i unikke omgivelser.

 

Samtidig bruges arealerne til militær uddannelse og øvelser. Derfor kan adgangsforholdene variere, og nogle områder kan være lukkede af hensyn til sikkerheden.

Adgang til arealer

Du er velkommen på mange af Forsvarets arealer – så længe det kan ske sikkert og under hensyn den militære aktivitet.

 

Klik på regionerne for se kort over Forsvarets terræner og læs om adgangsforhold. 

Brug områderne med omtanke

Hvis du planlægger en gå- eller cykeltur i Forsvarets øvelsesterræner, så forbered dig på forhånd. 

 

Under skydeøvelser og andre træningsaktiviteter er det ikke tilladt at færdes på Forsvarets arealer - af sikkerhedsmæssige grunde.  Hold derfor øje med skilte og advarselstegn (røde balloner) i det område, du vil besøge.

Du kan også på forhånd orientere dig om, hvornår Forsvaret planlægger at afholde skydeøvelser på siderne om støjvarsling. 

Droneflyvning over Forsvarets arealer

Hvis du som borger eller virksomhed planlægger at flyve med drone over Forsvarets etablissementer, skal du søge om tilladelse.