Eftersøgning og redning
  • 08.46. Skagen Redningsstation slæber en lystbåd med motorstop og vandindtrængen i havn.
  • 15.22. Klintholm Redningsstation og beredskabet fra Stevns undsætter en sejlbåd, der er gået på grund ved Rødvig. Beredskabsbåden evakuerer sejleren, båden fra redningsstationen slæber sejlbåden til Klintholm. Også Søværnets fartøjer Alholm og Hirsholm sejlede til assistance for havaristen.
  • 16.44. Hvide Sande Redningsstation og det lokale beredskab blev alarmeret, da en surfer blev vurderet i nød sydvest for Hvide Sande. Surferen kom selv i land.
  • 16.49. En redningshelikopter og redningsbåde fra Hirtshals og Thorup Strand blev indsat, da to personer på et bræt blev vurderet i nød en km fra Fårup Strand ved Saltum. De kom i land ved egen hjælp.
  • 18.53. Hirtshals Redningsstation gennemførte eftersøgning, efter at en person meldte at have set en pagaj på en luftmadras en km fra stranden nord for Lønstrup. Redningsbåden fandt luftmadrassen. Der var ingen på stranden, der havde set nogen svømme ud.

Andre maritime assistancer
  • 12.14. Dansk Søredningsselskab Vordingborg sejlede en tysk sejler med motorproblemer i møde og bjærgede ham ind til Vordingborg Lystbådehavn.

Olieobservationer
  • 06.54. Et satellitbillede viste en mulig forurening ca. 106 sømil vest for Hvide Sande. En analyse af spor identificerede en mulig udleder. Skibet blev kontaktet og oplyste, at det var i gang med rensning af tanke efter vegetabilsk olie, hvilket er lovligt i området.
  • 15.58. En miljøfly observerer en ca. fem km lang oliefilm ca. 36 sømil nordvest for Thyborøn. Flyet vurderer, at olie ikke er bekæmpbar og at den vil fordampe eller gå i opløsning inden for få timer. Et nyt satellitbillede fra området afventes.
  • 16.53. En havmiljøvogter anmelder at have set en ca 200 meter lang oliefilm ud or Ålsgårde. Anmelderen vurderer, at olien ikke er bekæmpbar og vil fordampe eller opløses inden for få timer. Da der er mange lystfartøjer i området, er det ikke muligt at udpege en mulig udleder. Da der ikke senere kom anmeldelser fra området vurderer Maritime Assistance Service, at olie er fordampet eller opløst.

Ammunitionsrydning
  • 09.30. Ammunitionsrydderne henter et rustent rør med endemuffer, som Midt- og Vestjyllands Politi har taget med til politistationen i Ringkøbing. Det viser sig, at røret er tomt.
  • 10.05. Ammunitionsrydderne henter fem maritime røgblus, der er fundet i Rødovre.
  • 15.20. Ammunitionsrydderne indsættes på Farø, hvor en kitesurfer har fundet en håndgranat i vandkanten. Håndgranaten sprænges på stedet.


Militær hjælp til andre myndigheder
  • En Unimog fra Rønne Redningsstation hjælper med evakuering af en patient fra en svært tilgængelig position ved Rønne.
  • Forsvaret og Hjemmeværnet støtter politiet ved grænseovergange og i bevogtningsopgaver.