Eftersøgning og redning

12. maj

  • 18.24. En surfer blev meldt i mulig nød i Vemmingbund. Surferen kom selv i land. 

13. maj

  • 13.58. Tre personer på en jetski blev meldt i mulig nød. De kom i land ved egen hjælp. 
  • 14.54. En sejlbåd med fire personer ombord meldte om indtrængende vand. Sejlbåden blev hjulpet ind til havn i Øster Hurup. 

14. maj

  • 18.59. Forsvarets Redningscenter modtog alarm om en motorbåd, der ikke var kommet frem som planlagt på en sejlads mellem Assens og Jylland. Det viste sig, at båden blot var forsinket.
  • 20.15. Politiet kontaktede Forsvarets Redningscenter på grund af bekymring omkring en gummibåd, der lå fortøjet ved en bøje ud for Studstrupværket. Redningsfartøjet Nordfalcken sejlede ud og undersøgte båden. Der var ingen tegn på, at der var sket en ulykke. 
  • 21.50. Redningshelikopteren fra Aalborg evakuerede en patient fra færgen Pearl Seaways, der befandt sig i Skagerrak. 

 

Maritime assistancer

12. maj

  • 07.45. Et fartøj fra Nr. Vorupør Redningsstation sejlede til undsætning for en fiskejolle med motorproblemer ved Klitmøller. Redningsfartøjet slæbte kutteren til Hanstholm. 
  • 22.54. Dansk Søredningsselskab sejlede til hjælp for en motorsejler med elproblemer nord for Hundested. 

13. maj

  • 14.26. Dansk Søredningsselskab Lynæs sejlede til undsætning for en jolle med problemer ud for Tisvilde. 
  • 15.16. Dansk Søredningsselskab Lynæs sejlede til undsætning for en motorsejler, der havde fået garn i skruen ud for Frederiksværk. Sejleren blev bugseret i havn. 
  • 18.01. En motorsejler meldte om grundstødning i Roskilde Fjord. Den blev trukket fri af en passerede motorbåd. 

14. maj

  • 07.08. Dansk Søredningsselskab København sejlede til undsætning for en motorbåd med motorstop ud for Charlottenlund. 
  • 10.00. Minerydningsfartøjet Hirsholm hjalp en motorbåd med problemer med gearet i Randers Fjord. Orlogsfartøjet  hjalp motorbåden i havn. 
  • 17.52. Dansk Søredningsselskab Juelminde slæbte en motorbåd, der havde fået motorstop ud for Æbelø, i havn. 
  • 17.55. Marinehjemmeværnsfartøjet Luna og Dansk Søredningsselskab Rødkøbing hjalp med slukning af en brand i en større motorbåd Svendborgsund Broen. 

 

Olieobservationer/indsættelse af miljøberedskabet

12. maj

  • 08.01. En drone observerede en mulig kemikaliestribe ud for Hirtshals. Patruljefartøjet Freja sejlede til positionen og konstaterede, at der var tale om alger. 
  • 14.46. Et skib havde en grundberøring ved Glatved Strand. Skibet fik lov at fortsætte til Grenaa, hvor det blev undersøgt at det Mobile Miljøberedskab. Der var ikke fare for forurening. 

13. maj

  • 08.00. Et satellitbillede viste en formodet forurening 21 sømil vest for Bovbjerg. Maritime Assistance Service kontakte fiskefartøjet i området. De havde ikke observeret tegn på forurening.
  • 08.00. Et satellitbillede viste en formodet forurening 24 sømil vest for Hvide Sande. Det var ikke muligt at udpege en mulig udleder. Et skib i området blev kontaktet. Det havde ikke observeret tegn på forurening. 
  • 08.00. Et satellitbillede viste en formodet forurening ud for Thyborøn. Det formodes at observationen havde forbindelse med sandsugning i området. 
  • 08.00. Et satellitbillede viste en formodet forurening 10 sømil nordvest for Blokhus. Det var ikke muligt at udpege en mulig udleder. Det antages, at der var tale om strømskel.