Nyheder
Følg Forsvaret
Døgnrapport
Arrangementer
Forsvarets arealer
Publikationer
Forlig
Forsvaret får nu et kampfly, der både kan agere selvstændig trussel med sit veludviklede våbensystem, og samtidig være bindeleddet mellem skibe, kampvogne eller de antiluftskytsmissilsystemer, som vores allierede besidder.
Det første danske F-35-kampfly med halenummeret L-001 rullede ud af fabrikken i Fort Worth i USA i 2021. Det blev også denne flyvemaskine, der i 2022 fik det samlede antal flyvetimer til at overstige 1.000. Foto: Forsvaret
Det er ikke en hvilken som helst flyvemaskine, som Danmark nu bliver ejer af. F-35 er et kampfly, der besidder en række egenskaber, som hører fremtiden til, og derfor blandt militære eksperter betragtes som det mest avancerede kampfly, verden hidtil har set.
Ifølge seniorrådgiver i Flyverkommandoens Kampflyafdeling, Steen Hartov, skyldes det først og fremmest, at F-35 er bygget ud fra en opfattelse af, at fremtidens kampplads kommer til at foregå i forskellige arenaer og domæner, men på samme tid:
- I fremtiden vil vi se en helt anden type krigsførelse. Vi vil se markant mindre opdelte kampe, og i stedet vil vi se krige, hvor kampe på jorden, i luften, til søs, i rummet og ikke mindst digitalt vil foregå på samme tid og påvirke hinanden direkte. Vi kigger ind i en tid, hvor soldater, fregatter og kampfly kæmper mod hinanden, samtidig med at cyber-soldater angriber nogle af de IT-systemer, der binder det hele sammen. Det stiller store krav til informationsdeling og informationsindsamling.
Når så mange handlinger vil ske simultant, kræver det, at både skibe, kampvogne, flyvemaskiner, computere, droner og satellitter kan kommunikere og udveksle informationer samtidig. For kun på den måde kan man være i stand til at tegne spillepladen fuldt op og komme modstanderens næste træk i forkøbet.
Ifølge chef for Center for Luftoperationer ved Forsvarsakademiet, major Karsten Marrup, er det lige præcis hér, at F-35 kommer ind i billedet. F-35 er nemlig mere end bare et kampfly, der kan kaste højteknologiske bomber og sende præcise missiler af sted:
- F-35 er en flyvende teknologiplatform, der med sin revolutionerende AESA-radarteknologi og andre sensorer kan scanne enorme områder, samle
information fra andre enheder og tilsammen skabe et, i et fremtidsperspektiv, uundværligt overblik over kamppladsen.
Denne evne til at suge information fra forskellige enheder og skabe et helhedsbillede af situationen har hidtil kun kunnet opnås gennem store mandskabstunge specialfly, men kan nu opnås af et kampfly med kun én pilot i cockpittet. Endnu mere interessant bliver det, når disse egenskaber kombineres med flyets designfilosofi og enestående stealth-teknologi, der gør den stort set umulig at opdage på fjendens radarer. Det gør F-35 i stand til at bevæge sig helt tæt på fjendens linjer – ja, sågar bag dem – og videregive informationer til skibe eller kampvogne, der befinder sig langt fra den egentlige kampplads.
Disse egenskaber kommer ifølge Steen Hartov til at ændre det traditionelle tankemønster i det danske forsvar:
- Forsvaret får nu et kampfly, der både kan agere selvstændig trussel med sit veludviklede våbensystem, og samtidig være bindeleddet mellem skibe, kampvogne eller de antiluftskytsmissilsystemer, som vores allierede besidder.
Det danske forsvar har selvfølgelig også tidligere haft fly, der har kunnet opdage fjenden og varsle det til allierede tropper på landjorden. Men den afgørende forskel på fortidens kampfly og fremtidens F-35 er, at F-35’s radarteknologi og dens hypermoderne sensorer gør, at flyet hurtigere og mere effektivt kan udpege mål og sende så præcis måldata, at det faktisk kan bruges af andre direkte som koordinatpunkt til bekæmpelse af eksempelvis et fjendtligt affyret missil.
På den måde vil F-35 være i stand til at udpege mål og sende måldata til eksempelvis Søværnets fregatter eller Hærens enheder, således at de potentielt kan blive den kampafgørende faktor.
F-35 kan også udnytte dens avancerede sensorer til at udpege mål for andre allierede kampfly, der kan placere sig på afstand af selve krigssituationen og nedskyde fjenden med langtrækkende præcisionsvåben. Uden at flyene selv har kunnet identificere fjenden. Og det er en uomtvistelig »game-changer« for fremtidens forsvar.
Ifølge seniorrådgiver Steen Hartov har F-35 nogle kvaliteter, som aldrig er set mage i kampfly-regi og drager sammenligning mellem Danmarks nye kampfly og playmakerens position på håndboldbanen:
- På mange måder kan F-35 sammenlignes med playmakeren på en håndboldbane. Det er en flyvemaskine, der kan løfte det overordnede ansvar mod at skabe overblik, analysere modstanderens forsvar og på baggrund af dét sammensætte et angreb, der kan nedbryde opdækningen og komme frem til målchancen. Og ligesom en dygtig playmaker er F-35 en holdspiller, der ikke går op i, hvem der scorer målene. Bare kampen vindes.
Billedet af F-35 som Forsvarets playmaker deles af Karsten Marrup, der tilføjer, at ligesom en playmaker så kan F-35 indtræde i forskellige roller alt efter situationen eller missionens behov:
- F-35 kan både være den afgørende faktor ved aflevering af missiler, men den kan samtidig være i baggrunden, hvor den sætter angrebet op og gør medspillerne og hele holdet bedre.
For Karsten Marrup er det væsentligt at understrege, at F-35 skal ses i den kontekst, som flyet er udviklet i. Det er væsentligt for at forstå dets potentiale og egenskaber. F-35 er resultatet af projektet »Joint Strike Fighter Program«, hvor udgangspunktet var og er at udvikle et fly, der kan samarbejde på tværs af domæner og værn. Derfor er »joint«, som oversat til dansk betyder værnfælles, en meget central og vigtig del af forståelsen af kampflyets tilblivelse.
- Vi havde i 00’erne et mantra om, at vi skulle være gode til at flyve sammen med amerikanerne. Det skal vi stadigvæk, men mit håb er, at vi også i fremtiden søger at udnytte de synergieffekter mellem værn, som F-35 giver. På den måde har vi nu en unik mulighed for at udvikle Forsvaret i lyset af et dybere og højaktuelt værnfælles samarbejde.
At der i fremtiden vil være behov for alle spillere i Forsvarets opstilling, kan der ikke være nogen tvivl om. Men hvordan banens nye playmaker udnyttes til at fordele spillet og disponere holdets ressourcer, kan tiden kun vise. Meget tyder dog på, at hvis indskiftningen beherskes rigtigt, vil F-35 kunne bringe missionen om et samlet forsvar et skridt nærmere.
Artiklen er oprindeligt bragt i medarbejdermagasinet Honnør, 2020.
I et kampfly dækker AESA-radarteknologi over en teknologi, hvor op imod flere tusinde elektroniske radioantenner er samlet til konstant at scanne området omkring kampflyet, og som gennem avanceret signalbehandling har en meget
stor præcision og opløsning. I en F-35 er AESA-radaren monteret i flyets næse.
Det er den største AESA-radar, som noget fly nogensinde har haft monteret, hvilket gør F-35 i stand til at scanne enorme områder og lave detaljerede
radarbilleder, der kan sammenlignes med fotografier
Pratt & Whitney F135-motoren er en af de kraftigste jetmotorer, der er lavet til kampfly. I modsætning til de fleste andre kampfly tillader F135-motoren, at F-35 kan flyve med overlydshastighed uden at bruge efterbrænderen. Motoren i et kampfly er en af de sværeste ting at skjule for modstanderens radarer især forfra og bagfra, men kombinationen af flyets specielle luftindtag og motorens konstruktion gør, at F-35 har stealth-egenskaber fra alle vinkler.
Begrebet »stealth« dækker over F-35’s evne til at være meget svær at observere på fjendens radarer. Mange elementer er afgørende for denne egenskab, men noget af det mest væsentlige er materialevalget samt designet.
F-35 er designet ud fra den filosofi, at alle overflader skal være rene og afsluttet med en skarp kant, men ingen rette vinkler, samt at alt skal være skjult inde bag flyets grå facade. Derfor har flyet ikke som udgangspunkt udvendig våbenophængning, men i stedet et integreret våbensystem inde i selve flyets karosseri. Den fjendtlige radar opdager et mål ved det ekko, der bliver kastet tilbage til radaren, når den rammer en genstand. Måden, F-35 er konstrueret på, gør, at radarenergien enten bliver dæmpet eller sendt i andre retninger end tilbage til den fjendtlige radar. På den måde bliver det nærmest umuligt for fjenden at finde frem til flyets nøjagtige position.
Modsat i F-16, hvor mange af oplysningerne, som piloten navigerer efter, er fordelt på flere instrumenter, så bliver al denne information samlet i én skærm i F-35. Man kan langt hen ad vejen sammenligne det med den tablet, om mange af os har derhjemme. Skærmen kan enten styres som en »touch-screen«, men rystelser og kraftpåvirkning under skarpe manøvrer i F-35 kan gøre det svært at arbejde præcist med fingrene på en trykfølsom skærm. Derfor kan piloten vælge at styre visningen på skærmen via et ’joystick’ og kontakter på styrepind og gashåndtag, hvorfra piloten kan fremkalde lige præcis dén information, han eller hun har brug for i situationen.