F-35 Joint Strike Fighter

F-35 bliver af førende eksperter betragtet som verdens mest avancerede kampfly, da dens veludviklede radarteknologi blandt andet gør det muligt at udpege fjender på lang afstand. Foto: Fototjenesten, Fighter Wing Skrydstrup.

F-35 er verdens mest avancerede kampfly og Danmarks kommende. I løbet af de næste godt seks år vil de aldrende F-16 kampfly blive udskiftet med de topmoderne og højteknologiske F-35. De første F-35 kampfly forventes at lande i Danmark i 2023, mens de sidste i 2027.


Flyene vil have base i det nybyggede F-35 Campus på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland. Med F-35 får Danmark et våben, der vil løfte både Flyvevåbnet og Forsvaret op i en helt ny liga. Sagen er den, at F-35 er mere end ’bare’ er et nyt kampfly, men snarere en flyvende teknologiplatform, der med sit komplekse og veludviklede våbensystem kan agere på egen hånd og være en stærk trussel. Samtidig med det kan flyet med sit avancerede radarsystem scanne enormt store områder, give besked til allierede om potentielle fjender og på den måde være med til at binde Forsvarets enheder tættere sammen. Alt sammen til gavn for at Danmark fortsat kan være et trygt og sikkert sted.

 

F-35 er en investering i Danmarks sikkerhed

F-35 er i det store billede en investering i Forsvarets evne til at beskytte Danmark og danske interesser og sikre trygheden i Danmark. Med anskaffelsen af F-35 kan Forsvaret sikrer, at Danmark fortsat har handlefrihed og evnen til at hævde Rigsfællesskabets suverænitet. Derudover muliggør F-35, at Forsvaret også i fremtiden kan indsættes i internationale operationer, bidrage til NATO’s kollektive forsvar af dansk og allieret territorium samt indgå i strategiske partnerskaber med andre nationer. F-35 er ikke Flyvevåbnets eller Forsvarets kampfly, men skal tjene hele Danmarks interesser.

 

Vidste du...

En afgørende forskel på fortidens kampfly og fremtidens F-35, er, at F-35’s radarteknologi og dens hypermoderne sensorer gør, at flyet hurtigere og mere effektivt kan udpege mål og sende måldata til andre enheder. Denne måldata, som F-35 er i stand til at sende, er faktisk så præcis, at den kan bruges af andre som direkte koordinatpunkt til bekæmpelse af eksempelvis et fjendtligt affyret missil. F-35 vil eksempelvis være i stand til at udpege mål og sende måldata til Søværnets fregatter, således at de potentielt kan blive den kampafgørende faktor.

Sidst opdateret 7. september, 2020 - Kl. 14.37

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Facebook
  • Twitter
  • Google