[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Anders V. Fridberg Forsvarets Hovedredaktion

Afghanistan, Libyen, Syrien, Seychellerne, Kosovo, Adenbugten og luftrummet over de Baltiske lande. For blot at nævne nogle af de steder, hvor danske soldater har været aktive. Forsvarets ansatte har – igen – haft et år med internationale opgaver i mange forskellige lande. Onsdag fejrer Kongehuset, Folketinget, regeringen, forsvaret og mange andre offentlige myndigheder alle de danske mænd og kvinder, der har tjent Danmark på de internationale missioner.

Hæren har haft udsendt 2714 personer, primært til missionen i Afghanistan, men har også haft mindre bidrag i blandt andet i Kosovo og Syrien.

Flyvevåbnet har haft 600 personer indsat i missionen over Libyen, i flere forskellige missioner i Afghanistan og fløjet i forbindelse med både luftrumsovervågning over de baltiske lande og antipiratoperationen omkring Afrikas Horn.

Søværnet har lige som de øvrige værn bidraget til missionen i Afghanistan, men har haft hovedparten af sine 363 udsendte om bord på Absalon, der har jaget pirater og beskyttet den civile skibstrafik i farvandene omkring Afrikas Horn.

Se programmet for flagdagen her.