[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Sune Wadskjær Nielsen, Forsvarets Hovedredaktion

Cypern er det første land, som så markant har valgt at anerkende danske soldaters fredsbevarende indsats. Den cypriotiske regering har fået produceret en bog om det dansk-cypriotiske forhold gennem historien med særlig vægt på de danske FN-soldater.

- Det er helt befriende, når en nation vælger at anerkende vores indsats, siger Bjarne Hesselberg, som er formand for veteranforeningen De Blå baretter.


Bogens hovedforfatter er professor George Kazamias.

Omkring 23.000 danske FN-soldater gjorde tjeneste i den fredsbevarende styrke på Cypern i årene 1964-1993. Deres opgave var at holde den stridende græsk- og tyrkiskcypriotiske befolkning adskilt og overvåge brud på våbenhvilen.
Læs mere om bogen her.

Kan fås via Blå Baretter
Omkring 200 Cypernveteraner har indtil nu fået bogen. Omkring halvdelen var med ved en reception på den cypriotiske ambassade 26 september, hvor de fik den overrakt. Resten har bestilt den via De Blå Baretters hjemmeside.

Bogen er gratis, men man skal selv betale forsendelsesomkostningerne på 58 kroner. Hvis man vil slippe for gebyret kan man afhente bogen hos de Blå Baretters formand eller næstformand, som bor i henholdsvis Næstved og Slagelse.