Nyheder
Følg Forsvaret
Døgnrapport
Arrangementer
Forsvarets arealer
Publikationer
Forlig
Bedre end udenfor
Danske officerer er med til at koordinere indsatsen for de mange flygtninge i Sydsudan. 135.000 internt fordrevne bor i FN's egne lejre.
24. juni, 2015 - Kl. 14.34
[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]
Af Anders V. Fridberg, Værnsfælles Forsvarskommando
De er hurtige på hænderne i det lille åbne værksted. De skærer, banker, retter ud og bøjer igen. I løbet af øjeblikke bliver tomme dåser forvandlet til køkkenredskaber. Der står USAID og cream milk powder på dåserne, og håndværkerne med de hurtige hænder er drenge. Ikke gamle nok til at blive kaldt unge mænd.
Værkstedet er et eksempel på, at flygtningelejren, med navnet POC 3, er et lille samfund i sig selv. Også selvom lejren ligger inde i FN’s store lejr – UN House – i Juba, hovedstaden i det borgerkrigshærgede Sydsudan. Der er tre lejre for flygtninge – eller internt fordrevne, som de hedder på FN-sprog – i FN-lejren i Juba. De fleste af beboerne er sydsudanere, der er flygtet fra deres hjem på grund af borgerkrigen, der brød ud i december 2013. En lille gruppe er flygtninge fra andre lande i regionen.
-Man vidste ikke, hvad man skulle stille op med flygtningene, så man valgte at åbne portene til vores baser, fortæller oberstløjtnant Ulrik Kristensen. Han er stabsofficer ved FN’s mission i Sydsudan, og han er som chef for afdelingen for civilt-militært samarbejde den dansker ved missionen, der er tættest på flygtningene.
-Jeg og en af de andre danske officerer har forbindelse til de humanitære organisationer, der driver lejrene. Vi har forbindelsen til den civile del af FN-organisationen, og vi støtter den indsats, som de humanitære organisationer udfører i lejrene, siger Ulrik Kristensen.
POC 3 huser omkring 20.000 flygtninge. Måske lidt mere, for organisationen, der driver lejren, mener, at der langsomt siver flere ind, selvom det ikke er tilladt. De mange flygtninge på FN’s områder er en belastning for missionen.
-Det beslaglægger store dele af vores ressourcer. Det betyder, at vi ikke kan patruljere så meget, som vi gerne ville. Alene bevogtningen af POC-lejrene tager mange ressourcer, plus at vi støtter organisationerne med transport og lignende, forklarer Ulrik Kristensen.
Flygtningelejren er på mange områder et velordnet samfund. Der bliver sørget for vand, mad og telte til alle. Der er butikker, skoler og en administrativ struktur med blokke og zoner med valgte ledere. Men der er ifølge både organisationen, der driver lejren og FN's politi i lejren også problemer med overfald på kvinder og spændinger mellem folk fra de forskellige stammer, der bor i lejren. Ulrik Kristensen besøger ofte flygtningelejrene rundt om i Sydsudan for at se på sikkerheden og på, hvordan koordinationen mellem FN og organisationerne fungerer. Han mener, at de omkring 135.000 flygtninge, der bor i FN’s lejre trods alt har det relativt godt sammenlignet med forholdene for de ca. 1,4 millioner andre flygtninge i Sydsudan.
-I vores egne lejre vil jeg sige, at de lever under gode betingelser. Der er dog to lejre i Malakal og i Bentiu med næsten 60.000 flygtninge, hvor forholdene på grund af kampe er dårlige. Særligt når vi kommer ind i regntiden. Men i forhold til, hvad jeg ser i andre flygtningelejre, så vil jeg sige, at forholdene er gode for vores internt fordrevne, siger Ulrik Kristensen.
Se et indslag fra flygtningelejren her.
Af Anders V. Fridberg, Værnsfælles Forsvarskommando
De er hurtige på hænderne i det lille åbne værksted. De skærer, banker, retter ud og bøjer igen. I løbet af øjeblikke bliver tomme dåser forvandlet til køkkenredskaber. Der står USAID og cream milk powder på dåserne, og håndværkerne med de hurtige hænder er drenge. Ikke gamle nok til at blive kaldt unge mænd.
Værkstedet er et eksempel på, at flygtningelejren, med navnet POC 3, er et lille samfund i sig selv. Også selvom lejren ligger inde i FN’s store lejr – UN House – i Juba, hovedstaden i det borgerkrigshærgede Sydsudan. Der er tre lejre for flygtninge – eller internt fordrevne, som de hedder på FN-sprog – i FN-lejren i Juba. De fleste af beboerne er sydsudanere, der er flygtet fra deres hjem på grund af borgerkrigen, der brød ud i december 2013. En lille gruppe er flygtninge fra andre lande i regionen.
-Man vidste ikke, hvad man skulle stille op med flygtningene, så man valgte at åbne portene til vores baser, fortæller oberstløjtnant Ulrik Kristensen. Han er stabsofficer ved FN’s mission i Sydsudan, og han er som chef for afdelingen for civilt-militært samarbejde den dansker ved missionen, der er tættest på flygtningene.
-Jeg og en af de andre danske officerer har forbindelse til de humanitære organisationer, der driver lejrene. Vi har forbindelsen til den civile del af FN-organisationen, og vi støtter den indsats, som de humanitære organisationer udfører i lejrene, siger Ulrik Kristensen.
POC 3 huser omkring 20.000 flygtninge. Måske lidt mere, for organisationen, der driver lejren, mener, at der langsomt siver flere ind, selvom det ikke er tilladt. De mange flygtninge på FN’s områder er en belastning for missionen.
-Det beslaglægger store dele af vores ressourcer. Det betyder, at vi ikke kan patruljere så meget, som vi gerne ville. Alene bevogtningen af POC-lejrene tager mange ressourcer, plus at vi støtter organisationerne med transport og lignende, forklarer Ulrik Kristensen.
Flygtningelejren er på mange områder et velordnet samfund. Der bliver sørget for vand, mad og telte til alle. Der er butikker, skoler og en administrativ struktur med blokke og zoner med valgte ledere. Men der er ifølge både organisationen, der driver lejren og FN's politi i lejren også problemer med overfald på kvinder og spændinger mellem folk fra de forskellige stammer, der bor i lejren. Ulrik Kristensen besøger ofte flygtningelejrene rundt om i Sydsudan for at se på sikkerheden og på, hvordan koordinationen mellem FN og organisationerne fungerer. Han mener, at de omkring 135.000 flygtninge, der bor i FN’s lejre trods alt har det relativt godt sammenlignet med forholdene for de ca. 1,4 millioner andre flygtninge i Sydsudan.
-I vores egne lejre vil jeg sige, at de lever under gode betingelser. Der er dog to lejre i Malakal og i Bentiu med næsten 60.000 flygtninge, hvor forholdene på grund af kampe er dårlige. Særligt når vi kommer ind i regntiden. Men i forhold til, hvad jeg ser i andre flygtningelejre, så vil jeg sige, at forholdene er gode for vores internt fordrevne, siger Ulrik Kristensen.
Se et indslag fra flygtningelejren her.