[Oprindeligt publiceret af Forsvaret]

Af Værnsfælles Forsvarskommando

Det blev i Forsvarsforliget 2010-2014 besluttet, at der for yderligere at styrke Forsvarets uddannelse i og anvendelse af den humanitære folkeret og krigens love skulle udarbejdes en dansk militærmanual på området.
Efter tre års arbejde har en projektgruppe under Værnsfælles Forsvarskommando skrevet udkastet til militærmanualen. Udkastet har siden været i bred høring hos personelorganisationer, universiteter og hjælpeorganisationer.

Arbejdet har været ledet af en særlig styregruppe under ledelse af chefen for operationsstaben i Værnsfælles Forsvarskommando med repræsentanter fra Forsvarsministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Hærstaben, Marinestaben, Flyverstaben, Forsvarsakademiet og Forsvarets Auditørkorps.

-Det er vores overbevisning, at den vil gøre livet lettere for de mange dygtige soldater, der arbejder med Forsvarets planlægning af udsendelse til internationale missioner. Jeg er også overbevist om, at den bliver et værdifuldt værktøj til uddannelse af planlægningsstabe, chefer og militærjurister, udtaler chefen for Juridisk Sektion i Værnsfælles Forsvarskommando, Jes Rynkeby Knudsen.

Manualen er et supplement til de missionsspecifikke direktiver, som Forsvaret udarbejder i forbindelse med hver mission, og som tager højde for de særlige forhold, der gør sig gældende i den konkrete internationale operation.

-I manualen beskrives den overordnede folkeretlige referenceramme, og den danner derfor rammen for planlægningen af Forsvarets deltagelse i internationale operationer. Forsvaret vil nu bruge den nærmeste fremtid på at sikre, at manualen bliver ordentligt introduceret og implementeret , slutter Jes Rynkeby Knudsen.

Militærmanualen foreligger i første omgang i en elektronisk version, men den forventes at udkomme i bogform i løbet af efteråret.

Den nye militærjournal kan ses her i PDF-udgave. Militærmanualen