Mission Update uge 46 – 2020

Af Forsvarskommandoen

AGENOR – Det danske fregatbidrag til Hormuz-strædet

Den seneste uge har været ganske begivenhedsrig for fregatten Iver Huitfeldt, som er indsat i farvandet omkring Hormuz-strædet. Fregatten har primært patruljeret i den vestlige del af Omanbugten på grænsen til Hormuz-strædet. Det blev dog også til to passager, da der med kort varsel var behov for at ledsage et handelsskib igennem strædet.

I den vestlige del af Oman-bugten snævrer farvandet til mellem de Forenede Arabiske Emirater og Oman mod sydvest og Iran mod nord. Mens den civile skibstrafik kan sejle igennem uden restriktioner, skal Iver Huitfeldt som krigsskib holde sig uden for andre landes territorialfarvand. Iver Huitfeldt bruger meget af tiden på at patruljere i handelsskibenes naturlige ruter. Det lykkedes derfor to gange i ugens løb at mødes med danske handelsskibe fra rederierne Torm og Mærsk.

Under en patrulje i Omanbugten mødte Iver Huitfeldt tankskibet Torm Ragnhild. Helikopteren var i luften i forbindelse med en af de daglige flyvninger, som er en vigtig kilde til overvågning og forståelse af området.  

Containerskibet Estelle Mærsk passerede ud gennem Omanbugten, hvor Iver Huitfeldt havde mulighed for at sejle forbi og hilse på. Vejret var roligt, så gummibåden kom i vandet for at tage billeder.

Brændstof modtages bedst og hurtigst til søs ved et dertil indrettet tankskib. I ugens løb fik Iver Huitfeldt olie fra en amerikansk tanker i området. Den samlede operation tager et par timer og selve bunkringen cirka en time. På den tid modtager fregatten brændstof til 2-3 ugers patrulje. I havn ville det tage 12-15 timer at bunkre den samme mængde fra tankvogn.

Når Iver Huitfeldt trækker lidt længere ud i Omanbugten giver farvandet plads til intern træning. Udover fregattens normale besætning omfatter skibsbidraget også specialoperationsstyrker fra Frømandskorpset. Frøernes kompetencer blev i ugens løb blandt andet vedligeholdt ved træning i ”fast rope” fra helikopter. Fotos: Søværnet

Enhanced Forward Presence – det fremskudte danske bidrag i Estland

Danske soldater fra NATO´s enhanced Forward Presence kampgruppe i Estland har i den seneste uge deltaget i en øvelse i Litauen.

På kasernen i Tapa er et mindre antal soldater konstateret positive med covid-19, og der er på den baggrund iværksat en række foranstaltninger for at få smitten under kontrol. Ingen danskere er konstateret positive. Kampgruppen gennemfører kun militære operationer, hvor soldaterne kan være sammen i mindre grupper uden kontakt til andre soldater eller civile.

Operation Inherent Resolve

Operatørbidraget – De Forenede Arabiske Emirater

De danske luftkommando- og kontroloperatører indgår fortsat i bemandingen ved den amerikanske luftkommando- og kontrolcentral på Al Dhafra-luftbasen i de Forenede Arabiske Emirater, hvor de støtter koalitionens missioner med overvågning samt koordinering af luftrum og lufttrafik.

Covid-19 restriktionerne på basen og i landet er fortsat gældende. Restriktionerne bliver dog gradvist løftet eller justeret.

Operation Barkhane - Mali

Den seneste uge har det danske bidrag til Operation Barkhane fløjet seks missioner, herunder flyttet 1.880 kilo gods og 69 personer. Det har blandt andet handlet om at rotere soldater ud og hjem fra missionsområdet, at rekognoscere og at genforsyne lejre.

De danske helikoptere er udstyret med et rigtig godt kamera, som er det samme, som anvendes til eftersøgning i forbindelse med redningsaktioner i Danmark. Derfor sker det hyppigt, at den franske enhed efterspørger billeder og optagelser af særligt interessante vejstrækninger og lignende. For at maksimere udnyttelsen af helikopterens lastekapacitet, kombineres forespørgslerne efter rekognoscering typisk med de almindelige genforsyningsmissioner.

EH-101 transporthelikopter på en af ugens missioner. Foto: Flyvevåbnet

Resolute Support Mission – Afghanistan

Det danske sikrings- og eskortebidrag har den forgangne uge fungeret som beredskabsstyrke, der indebærer, at de skal være klar til at rykke ud til allierede enheder, der er i knibe. Den 2. november blev de aktiveret og indsat i forbindelse med angrebet på universitetet i Kabul, der blev angrebet af gerningsmænd med våben og selvmordveste. Gerningsmændene blev nedkæmpet af afghanske specialoperationsstyrker. Den danske enhed havde til opgave at oprette og sikre et behandlingssted for sårede tæt ved universitetet samt være klar til at evakuere personel fra Resolute Support-missionen. De var ikke involveret i kampene, og der blev ikke brug for dem til behandling eller evakuering.

Det danske sikrings- og eskortebidrag kører i pansrede køretøjer, såkaldte MRAPs (Mine Resistant Ambush Protected).

Det danske kontingent i Kabul har skiftet øverstkommanderende og oberst Klaus Brieghel er draget mod Danmark. I denne anledning kunne oberst Klaus Brieghel overrække NATO-medaljen til det danske element Hold 13. Ny øverstkommanderende er oberst Timm Willum Larsen.

Oberst Klaus Brieghel holder tale under medaljeparaden for det danske element. Fotos: Hæren

Det danske sprængstofhundebidrag afsøger normalt køretøjer, der skal ind i Forward Operating Base OQAB, der er en koalitionsbase i tilknytning til Hamid Karzai International Airport. Hundebidraget, der består af en hundefører, hund og sikringsmand, har dog i denne uge gennemført en særlig opgave for det afghanske flyvevåben. Bidraget havde til opgave at afsøge to ældre MI-17 helikoptere for sprængstof, inden de blev pakket på et transportfly, en Antonov, der skulle transportere dem til andre himmelstrøg.

1. 1
2. 2
3. 3
4. 4
5. /
6. 3

Hundefører og sikringsmand tager et kig på det enorme Antonov cargofly.  

Hundefører og sprængstofshund afsøger MI-17 helikopter, - 

- inden den kan loades på cargoflyet.