Flådestyrken fra BALTOPS samlet nær Bornholm.

I 2018 deltog fregatten Niels Juel med den stående NATO-flådestyrke i Østersøøvelsen BALTOPS. Foto: BALTOPS PHOTEX

Af: Forsvarskommandoen

 

Øvelsen havde sit udspring under halvfjerdsernes kolde krig, hvor stormagterne så et behov for at demonstrere og fastholde retten til fri sejlads i internationale farvande og stræder.

 

I løbet af halvfemserne og ind i 00-erne er øvelsen blevet vigtig for NATO-landene, da den på en gang demonstrerer sammenhold og forsvarsvilje overfor Østersølandene, samt giver flådestyrkerne rig mulighed for at træne en række sømilitære discipliner, hvor de kan få flystøtte fra de mange omkringliggende NATO- og partnerlande.

 

Årets øvelse begynder den 6. juni. De efterfølgende 12 dage vil skibe og fly fra i alt 16 NATO-lande og de to NATO-partnerlande Sverige og Finland træne deres sømilitære færdigheder, herunder skydning mod sø- og luftmål, kamp mod andre skibe, fjernelse af miner, kamp mod ubåde mv.. For mange af skibene begynder øvelsen i skydeområdet ud for Sjællands Odde, hvorefter de slutter sig til de øvrige skibe i Østersøen.

 

Danmark deltager blandt andet med fregatten Absalon, forsyningsskibet Sleipner, dykkerfartøjet Søløven, en minerydningsstyrke, samt F-16-kampfly, et overvågningsfly og helikoptere samt et mindre stabsbidrag i øvelsesledelsen, der er placeret i Striking Forces NATO i Portugal.

 

I alt deltager cirka 350 danske soldater i øvelsen, mens den samlede deltagelse fra de 18 lande er cirka 40 skibe, 60 fly og omkring 4.000 soldater.

 

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Facebook
  • Twitter
  • Google