Af Forsvarskommandoen

 

Rokaden kommer blandt andet til at betyde, at Hærkommandoen og Flyverkommandoen skal have nye chefer. De to stillinger vil derfor blive slået op snarest.

 

Chefrokaden medfører følgende ændringer:

 

Martin La Cour-Andersen tiltræder som chef for Arktisk Kommando den 1. juni 2021 og udnævnes til kontreadmiral. Martin La Cour-Andersen kommer fra en stilling som forsvarsattache i Washington. Se CV for Martin La Cour-Andersen (engelsk).

 

Frank Trojahn tiltræder som forsvarsattaché i Washington den 1. juni 2021. Frank Trojahn er lige nu chef for Udviklings- og Planlægningsstaben i Forsvarskommandoen.

 

Anders Rex tiltræder som chef for Udviklings- og Planlægningsstaben i Forsvarskommandoen den 1. maj 2021. Anders Rex kommer fra en stilling som chef for Flyverkommandoen.

Anders Rex

Generalmajor Anders Rex

Anders Rex

Kontreadmiral Frank Trojahn

 

Michael A. Lollesgaard overtager rollen som chef for NATO Mission Iraq (NMI), når Per Pugholm Olsens periode som chef for NMI udløber. Michael A. Lollesgaard stilles derfor pr. 1. juni 2021 til rådighed for Forsvarskommandoen med henblik på at planlægge næste del af missionen. Michael A. Lollesgaard tillægges i den forbindelse grad af generalløjtnant. Michael A. Lollesgaard er lige nu chef for Hærkommandoen.

 

Michael Lollesgaard

Generalmajor Michael Lollesgaard overtager rollen som chef for NATO Mission Iraq og tillægges grad af generalløjtnant. 

 

Stillingerne som chef for Flyverkommandoen og chef for Hærkommandoen vil blive slået op inden for kort tid.

 

Se CV'er for Forsvarets chefer her.