flag foldes i HQ Kabul

Dannebrog er nedtaget i hovedkvarteret i Kabul. Foto: Jan / Resolute Support / Forsvaret

Af: Forsvarskommandoen. 

Det var en helt særlig dag i Forsvarets historie, da Dannebrog i denne weekend blev halet ned fra flagstangen i NATOs hovedkvarter midt i Kabul samtidig med det norske flag. Med respekt for flaget og missionen blev Dannebrog taget ned og pakket sammen og skal nu fragtes til Danmark.

 

Det markerer begyndelsen på slutningen af den danske deltagelse i NATO-missionen Resolute Support og tyve års militærindsats i Afghanistan. Nogle af de første danske soldater, der har tjent i NATO-hovedkvarteret, er nu sendt hjem/på vej til Danmark, mens andre fortsat skal løse opgaver i forbindelse med hjemtagningen af hele missionen, inden de vender hjem til Danmark i løbet af året.

 

Dannebrog nedtages i Kabul HQ

Af hensyn til soldaternes sikkerhed vil Forsvaret være tilbageholdende med detaljerede oplysninger vedrørende selve hjemtagningen af det danske bidrag.