Infanterikampkøretøj har netop afgivet skud

En af besætningerne fra Jydske Dragonregiment på banen, hvor infanterikampkøretøjerne skød med deres 35 mm kanon. 

Af forsvarskommandoen

 

45 soldater fordelt på 15 hold har i denne uge deltaget i den årlige konkurrence for infanterikampkøretøjer. Den fandt sted i Jægerspris. De 11 danske besætninger repræsenterede de tre panserinfanteribataljoner under 1. Brigade og kom fra Den Kongelige Livgarde, Gardehusarregimentet og Jydske Dragonregiment. Hold fra Holland og Estland repræsenterede udenlandske samarbejdspartnere, der anvender samme type infanterikampkøretøj, som Danmark gør.

 

Besætningerne konkurrerede i forskellige discipliner – skydning med køretøjerne og med håndvåben, løsning af praktiske prøver som udbedring af fejl på bilerne, identifikation af andre pansrede køretøjer og test af besætningernes færdigheder og kendskab til procedurer med mere i simulator.

 

Deltager arbejder med et bælte under en af de praktiske prøver

En soldat kæmper med et bælte under en af de praktiske prøver. 

 

Konkurrencer er med til at gøre hverdagen sjovere for soldaterne, men har også et vigtigt uddannelsesmæssigt formål.

 

”Konkurrence hjælper til at holde besætningerne skarpe, men de hjælper også med at give et overblik over, hvor uddannelsesniveauet ligger”, siger chefen for 1. Brigade, brigadegeneral Henrik Lyhne. Han overværede konkurrencerne onsdag.

 

Deltager under håndvåbenskydningen

Før skydningerne med håndvåben skulle deltagerne løbe, løfte eller bære tunge ting for at få pulsen op og trætte armene. 

 

”Konkurrencen fokuserer på de grundlæggende færdigheder for besætningerne. Den er med at motivere dem og give dem en sjovere hverdag,” siger den uddannelsesansvarlige for infanterikampkøretøjerne ved 1. Brigade, major Kayser fra Gardehusarregimentet.

 

”Det er lidt ligesom at gå til eksamen. Man repeterer det man har lært, og fokuserer på de aspekter, som er vigtige,” fortsætter han.

 

Vinderne af konkurrencen for overrakt trofæet.

Chefen for Hærkommandoen, generalmajor Gunner Arpe Nielsen, overrækker trofæet til den vindende besætning. 

 

Vinderne af konkurrencen blev et af holdene fra Jydske Dragonregiment, mens de to andre pladser på podiet også blev kørt og skudt hjem dragoner. Det bedste udenlandske hold kom fra Estland og blev nummer seks.