Nyheder
Følg Forsvaret
Døgnrapport
Arrangementer
Forsvarets arealer
Publikationer
Havet begynder at fryse til is flere steder, og det betyder vanskeligheder for skibstrafikken. I Limfjorden er isen op til 70 centimeter tyk øst for Løgstør, og derfor er sejlads indstillet indtil videre. Andre fjorde og havne er også ramt. Forsvaret holder øje med isen, men har dog ikke ansvaret for isbrydning og har heller ikke isbrydere længere.
Forsvaret havde tidligere isbrydere på vagt til at bryde is, men i 2012 blev Søværnets isbrydertjeneste nedlagt. Siden har det været skibsfartens eget ansvar at skaffe isbrydningsassistance. Her ses isbryderen Thorbjørn bryde is i 1996. Foto: Forsvaret
Af Steffen Fog, Forsvarskommandoen
Det er efterhånden sjældent, at Kong Vinter sådan for alvor besøger Danmark. Hvis han gør, er det ofte korte visit. Men i den seneste tid har Kong Vinter tilsyneladende indlogeret sig et stykke tid. Hans tilstedeværelse de seneste dage har betydet, at fjorde og havne er begyndt at fryse til flere steder.
Forsvarets ismeldinger opdateret 9. februar lyder således, at der i Limfjorden mellem Nibe og Løgstør er problemer med is. Den er op til 70 cm. tyk, og sejlads er indstillet indtil videre. En slæbebåd er i øjeblikket i gang med at bryde isen. Også andre steder i Limfjorden er der problemer. For eksempel i Skive Havn, hvor sejlads uden isbryderhjælp kun er muligt for stærkt byggede skibe egnede for sejlads i is og med god maskinkraft.
Randers Fjord og Randers Havn har også problemer. Her er der meget tæt drivis, som er 10-15 cm. tyk. Sejlads er vanskelig eller farlig for træskibe uden isforhudning. I fjorden ud for Hadsund er der åben drivis, som er 10 til 15 cm. tyk og former sig i mellemstore isflager. Sejlads er vanskeligt for stålskibe, der er svagt byggede eller har ringe maskinkraft.
I Vejle havn og inderfjord er der kompakt drivis, der er 10-15 cm. tyk og former sig i små isflager. Sejlads uden isbryderhjælp er kun muligt for stærkt byggede skibe egnede for sejlads i is og med god maskinkraft. Også fra Odense havn og kanal, samt havnene og farvandene ved Præstø, Skælskør og Karrebæksminde ved Næstved meldes der om is.
Her ser du udbredelsen af is i danske farvande, opdateret 9. februar 2021. Kilde: Forsvarets Center for Operativ Oceanografi.
I 2012 blev Søværnets isbrydertjeneste nedlagt. Siden har det været skibsfartens eget ansvar at skaffe isbrydningsassistance. Isbrydning i danske farvande er som udgangspunkt underlagt fri konkurrence, og derfor er skibsfarten selv ansvarlig for at indgå aftale om isbrydning og betale for den.
Forsvaret yder dog støtte og vejledning til det, ligesom Forsvaret fortsat har en overvågningsopgave og stiller ismeldinger til rådighed via sin hjemmeside (se link nedenfor).
Oplysningerne stammer fra en lang række observatører - havne, færger, den civile skibsfart generelt og Søværnets enheder, der hver dag rapporterer til Søværnskommandoen om issituationen. Omkring 240 daglige rapporter fra forskellige områder giver tilsammen et godt billede over issituationen i Danmark.
Dertil har Forsvaret fortsat en særlig rolle i en række såkaldte beredskabsområder (se faktaboks). I disse kan Forsvaret rekvirere isbrydning til assistance for skibsfarten, men regningen betales stadig af skibsfarten selv.
Forsvaret leverer en ismeldetjeneste, hvor man kan se den aktuelle issituation opdateret hver dag i perioden fra den 1. november til den 31. marts:
https://forsvaret.dk/da/organisation/soevaernet/civile-opgaver/istjeneste/ismeldetjenesten/
Oplysningerne stammer fra en lang række observatører, havne, den civile skibsfart generelt og Søværnets egne enheder, der hver dag rapporterer til Søværnskommandoen om issituationen.
Den suppleres af et iskort fra Forsvarets Center for Operativ Oceanografi, som kan ses her:
Forsvaret har fortsat en særlig rolle i de såkaldte beredskabsområder. I disse kan Forsvaret rekvirere isbrydning til assistance for skibsfarten, men regningen betales stadig af skibsfarten selv.
Beredskabsområderne er: