Danske fly på himlen over Baltikum.

Danske fly på himlen over Baltikum. Foto: Forsvaret

Af Forsvarskommandoen

 

Baltic Air Policing – Siauliai, Litauen

F-16-detachementet startede ugen med at gennemføre reparationer på to fly på grund af mindre brændstoflækager samt udskiftning af et beskadiget pitotrør. Specialister fra det portugisiske detachement, som også er stationeret ved Siauliai luftbasen, var behjælpelige med specialist og specialværktøj. Dette bekræfter fordelen ved F-16 samarbejdet European Participation Air Forces (EPAF), hvor Belgien, Danmark, Holland og Norge var initialkøbere af F-16 i 1975 og hvor Portugal sidenhen tiltrådte EPAF-samarbejdet.

 

Der er i ugens løb blevet gennemført fire patruljeflyvninger og en skarp aktivering på  russiske fly. Der er til dags dato blevet fløjet 27 patruljeflyvninger og 10 skarpe aktiveringer.

 

Artikel fortsætter efter billeder.

 

NATO Mission Iraq – Irak

Den internationale NATO Mission Iraq har i den seneste uge gennemført 50 aktiviteter i relation til opgaven med rådgivning af det irakiske forsvarsministerium, den irakiske forsvarsstab i og omkring Bagdad.

 

Det danske sikrings- og eskortebidrag har eskorteret til 7 møder indenfor den internationale zone (Green zone) og 14 møder udenfor den internationale zone (Red Zone).

 

Det danske Close Protection Team har eskorteret til 3 møder indenfor den internationale zone, og 3 møder udenfor den internationale zone.

 

De internationale bidrag til sikrings- og eskortekompagniet er fordelt over lettiske, spanske og polske sikrings-delinger, som under danske ledelse har gennemført 7 ture i Green

Zone og 16 ture i Red Zone.

 

Helikopterdetachementet – NATO Mission Irak

Helikopterbidraget på Al Asad luftbasen i Irak har i ugens løb fløjet 6 timer og 30 min., og flyttet 82 passagerer og 2.800 kg materiel.

 

Detachementet har fløjet 3 missioner i den forgangne uge, herunder 1 VIP- flyvning, som blev koordineret og tilpasset til allerede eksisterende opgaver.

 

 

Operatørbidraget – Shaw Air Force base, South Carolina, USA

De danske kontrol- og varslingsoperatører hjemmehørende hos Air Control Wing indgår fortsat i luftoperationerne ved det amerikanske kontrol- og varslingscenter på Shaw Air Force basen i staten South Carolina.