Steen Brevadt overdrager symbolsk kommandoen ved at sætte IMP-mærker på den nye tyrkiske leder af den internationale militærpolitistation i Hamid Karzai International Airport North.

Steen Brevadt overdrager symbolsk kommandoen ved at sætte IMP-mærker på den nye tyrkiske leder af den internationale militærpolitistation i Hamid Karzai International Airport North.

Af Forsvarskommandoen

 

Danmark har som en del af bidraget til Resolute Support missionen i Afghanistan ledet den internationale militærpolitistyrke i Hamid Karzai International Airport North siden begyndelsen af 2015. I denne uge overdrog chefen for styrken, major Steen Brevadt, ledelsen til Tyrkiet. Det skete ved en ceremoni tæt på militærpolitistationen og foran flagene for de nationer, der stadig bidrager til missionen.

 

[]-IMPTAO_DKstyrke-2021-[ARTIKEL].jpg

Den danske MP-styrke er i forbindelse med tilbagetrækningen af det danske bidrag til Resolute Support reduceret til fem mand. De fire af dem ses her sammen med deres kolleger fra Bosnien (med kasketter) og Estland.

 

Danmark har bidraget med 10 betjente (MP) til militærpolitistyrken på i alt 21 mand, og har derudover støttet det estiske bidrag til styrken med blandt andet uddannelse i Danmark inden udsendelse. Også Bosnien har bidraget med mandskab til stationen.

 

”Det er en mission, som dansk militærpoliti har sat pris på, og jeg synes, at vi får sat et rigtigt pænt punktum. Vi har høstet meget erfaring, og det har særligt været en rigtig god mission for nyuddannede folk. Her har de under forholdsvis fredelige forhold fået stationserfaring og prøvet at været udsendt, ” siger Steen Brevadt.

 

Selv om Resolute Support Mission afsluttes, opretholdes den internationale drift af Hamid Karzai International Airport, og Tyrkiet vil opretholde en international militærpolitistyrke.

 

Det danske militærpoliti støttede også ISAF missionen fra 2002 – 2014 med forskellige typer af bidrag.

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Facebook
  • Twitter
  • Google