L001 er Danmarks første F-35 kampfly.

L001 er Danmarks første F-35 kampfly. Foto: Lockheed Martin / Forsvaret

Af Flyverkommandoen

 

Der går ikke længe, før Forsvarets nye F-35 kampfly flyver sin første tur. Men inden da skulle kampflyet med kendenavnet L-001 gennem en avanceret maleproces.

 

Ved brug af moderne robotteknologi og automatiserede processer blev L-001 først malet med den grålige bemaling, hvilket gør, at flyet lettere falder i med en diset baggrund. Det er en længere proces, der strækker sig over cirka fire uger, fordi der skal males adskillige lag, og hvert lag skal være 100 procent jævnt og uden den mindste urenhed.

 

[]-webFP20-08147-0183PR-2021-[ARTIKEL].jpg

 

Kort tid efter at den grålige grundfarve er hærdet, blev det topmoderne F-35 kampfly udsmykket med det Dannebrogsflag og de kokarder, som Flyverkommandoen har valgt, at alle danske F-35 kampfly skal bemales med. Stabschef i Flyverkommandoen, Jan Dam, har tidligere beskrevet, at dette valg er truffet ud fra to betragtninger. Dels ud fra et ønske om, at flyene skal være letgenkendelige, når de står på landingsbanen sammen med F-35’ere fra andre lande, og dels for at markere, at kampflyene ikke bare er Forsvarets eller Flyvevåbnets nye kampfly, men at de er til gavn og beskyttelse af hele Danmark.

 

Dybdegående tests før flyvning

L-001 skal nu gennemgå en lang række omfattende tests, der sikrer, at alle systemer i flyet fungerer, som de skal. Det dækker blandt andet over en bred vifte af software-tests, hvor alle flyets mekaniske og elektroniske systemer afprøves.

Til sidst gennemføres fire testflyvninger med flyet. De første to gennemføres af testpiloter fra Lockheed Martin, der har produceret flyet. De to sidste testflyvninger gennemføres af testpiloter fra det amerikanske forsvar i forbindelse med overdragelsen af flyet fra Lockheed Martin til det danske F-35 program.

 

Den grundige afprøvning af flyets funktionalitet sker for at identificere, om flyet opfylder alle aftalte specifikationer og krav, før det overdrages til Danmark. Danske fagspecialister vil derefter gennemgå flyet for at tjekke, at alt er gået efter bogen.

 

[]-webFP20-08147-0191BPR-2021-[ARTIKEL].jpg

 

Efter test kommer flyvning

Den verdensomspændende corona-pandemi har medført, at leveringen og overdragelsen af det første danske F-35 er blevet forsinket, men nu er der lys forude. L-001 overgår ved en Roll Out-ceremoni til dansk ejerskab den 7. april 2021, og flyet skal umiddelbart herefter anvendes til omskoling af både piloter og mekanikere. Det sker på den amerikanske base, Luke Air Force Base, mens de første danske F-35 fly forventes at lande i Danmark i 2023, hvor de vil operere fra Flyvestation Skrydstrup.

 

Følg med på Forsvaret.dk og Forsvarets sociale medier, hvor du kan holde dig opdateret og orientereret om modtagelsen af Danmarks nye kampfly og den kommende Roll Out-ceremoni.

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Facebook
  • Twitter
  • Google