Parade for ny NATO-bygning i Haderslev.

Parade for ny NATO-bygning i Haderslev. Foto: Tue Skals / Forsvaret

Af Forsvarskommandoen.

 

Med indvielsen af de 557 nye kvadratmeter i udkanten af Haderslev, kan NATO’s kommunikationsenhed flytte ind i en topmoderne bygning, som de selv har været med til at forme. De soldater, der til dagligt sidder i bygningen, har  nemlig deltaget aktivt i processen med indretning og funktionalitet helt fra de første streger blevet tegnet på et stykke papir til den sidste lampe var hængt op. Det har ikke kun resulteret i topmoderne faciliteter, men også et byggeri, hvor alle kvadratmeter er udnyttet optimalt og hvor arbejdsmiljøet er i top.

 

Den næstkommanderende for Nato Communications and Information System Group (NCISG) brigadegeneral Luigi Carpineto, talte ved indvielsen og fremhævede i sin tale den danske NATO enheds dedikation i det daglige arbejde og understregede, hvor imponeret han var over deres involvering i selve byggeriet. 

 

Bemandet af Føringsstøtteregimentet

Den mobile kommunikationsenhed DCM-Echo (Deployable Communications and Information System Module - Echo) er en af seks DCM-enheder i 1. NATO Signal Battalion med hovedkvarter i Wesel Tyskland. Enheden i Haderslev er bemandet af soldater fra Føringsstøtteregimentet, der er hjemmehørende i Fredericia. Fra de nye bygninger i Haderslev kan enheden med kort varsel rykke ud og opstille avanceret kommunikationsudstyr.

 

Det er Forsvarets Ejendomsstyrelse, der står bag byggeriet i samarbejde med danske arkitekter, entreprenører og NATO. Byggeriet blev afsluttet til tiden og prisen for de 557 kvadratmeter er 12,8 millioner kroner, som er finansieret af Danmark. I 2018 blev 2.000 kvadratmeter garage og kontorfaciliteter taget i brug på samme grund. Og med den nye bygning, der er bygget sammen med de eksisterende faciliteter, er projektet i Haderslev komplet.

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Facebook
  • Twitter
  • Google