Nyheder
Følg Forsvaret
Døgnrapport
Arrangementer
Forsvarets arealer
Publikationer
Forlig
Den danske Fennec-helikopter, der patruljerer i området ved Gibraltarstrædet, har bidraget med information, der viser hverdagsbilledet ud for Sydspanien kyst, mens de ukrainske rekrutter har gennemført afsluttende skydeperiode både i dagslys og mørke. Læs ugens mission update.
De ukrainske soldater har gennemført krævende mørkeskydninger med godt resultat. Foto: Forsvaret
De ukrainske rekrutter har i denne uge været på afsluttende skydeperiode dagslys/mørke samt hjemsendelse.
Skydeperioden blev afsluttet med et godt resultat, og vejret var igen med holdet. Selvom det var koldt, så blev skydningerne gennemført uden nævneværdige forsinkelser.
Flares lyser skydeområdet op. Foto: Forsvaret
Ukrainerne opnåede et højt niveau og stor træfsikkerhed. Afslutningsskydningerne er krævende, hvor der ud over mørkeskydning også indgår bevægelse med op til fire personer ad gangen.
Soldater på skydebanen i kulde - og et smukt lys. Foto: Forsvaret
Det er skydningerne med stor sværhedsgrad og kompleksitet, der stiller store krav til skydesikkerheden og det faglige niveau. Det danske sikkerhedspersonel og instruktører gjorde skydningerne muligt i et realistisk scenarium.
Mørkeskydningen er meget resursekrævende at gennemføre grundet øget krav til skydesikkerhed. De kampe, der venter ukrainerne, er svære at genskabe i træningssammenhæng, men særligt gennemførelse med over- og forbiskydning fra de engelske maskingeværer nærmer sig virkeligheden.
Ukrainerne varmer sig ved båltønder. Foto: Forsvaret
Stemningen blandt ukrainer på banerne har været god. De har ud over ventetidslektioner i minetjeneste og militær førstehjælp (TCCC) haft tid til at spille fodbold og varme sig ved de båltønder, som de danske instruktører anskaffede til dem.
Feltpræsten Signe var igen på besøg. Der blev gennemført feltgudstjeneste og velsignelse. Grundet vejret blev ceremonien holdt indendørs. Præstens velsignelse og overrækkelse af ærkeengel Michaels medaljon skabte også på denne rotation en flot, men også alvorsfuld stemning.
Feltpræsten velsigner de ukrainske soldater. Foto: Forsvaret
Afslutningsparaden kunne gennemføres udendørs, da vejret ændrede sig til opholdsvejr.
Der blev uddelt præmier fra diverse konkurrencer til holdet og skyttemærker til de bedste skytter, holdets bedste soldat og denne gang også diplom til en af de ukrainske fører for en meget tilfredsstillende opgaveløsning og lederevner.
Som afslutning til paraden spillede en sækkepibe ”Amazing Graze”.
Efter de sidste afskedshilsner og kram, så tog danskerne opstilling ved udkørsel af lejren i Storbritannien. Busserne blev eskorteret ud lejren af skotske piber, som blæste undervejs.
Tavsheden var larmende, da sækkepiben blev stum, og busserne accelererede ud af landevejen. Foto: Forsvaret
Hold 5 fra den danske Fennec Frontex-deployering er i drift i operation INDALO Frontex, som ledes af den spanske politienhed Guardia Civil.
Efter næsten en måned efter indsættelsen har teamet fundet sin rytme og har indrapporteret flere hændelser. I den daglige drift bliver der opdaget aktiviteter, der er af interesse inden for området. Tilstedeværelsen af den danske helikopter har bidraget med information, der viser hverdagsbilledet ud for Sydspaniens kyst.
Holdet har mindre end to uger tilbage i området, og mens helikopterbesætningen fortsætter sin observation i området, begynder bidraget på jorden sin overdragelse til det næste hold.
Sikrings- og eskortekompagniet har kørt 63 ground moves i Greater Baghdad Area (GBA), fordelt på 32 ture i den internationale zone og 31 i det øvrige Bagdad. Desuden har der været syv aflyste ture.
Ugen har været den mest travle til dato med over 60 moves gennemført. Ydermere har der været stor fokus på uddannelse, hvor der blandt andet er gennemføret træning i bykamp i Saddams gamle hovedkvarter og skydebane på en ny skydebane ved Camp Dublin.
Halvdelen af den nye polske deling ind nu i missionen, hvor de gør det rigtigt godt. De lærer hurtigt, og der går ikke længe før de leverer på samme niveau som resten af Sikrings- og eskortekompagniet.
Efter Ruslands invasion af Ukraine har Danmark i tæt samarbejde med allierede og samarbejdspartnere taget et stort ansvar for at støtte Ukraine.
Som en del af den samlede støtte bidrager Danmark med danske soldater og instruktører til et britisk-ledet træningsprojekt, som gennemføres i Storbritannien. Her bliver ukrainske rekrutter uddannet i grundlæggende soldaterfærdigheder.
Danmark støtter ligeledes uddannelsen af ukrainske kampvognsbesætninger. Uddannelsen foregår i Tyskland.
Danmark bidrager til NATOs rådgivningsmission i Irak (NMI). Danmark bidrager blandt andet med stabsofficerer og rådgivere og med et sikrings- og eskortekompagni, der beskytter rådgiverne under transport og møder.
Danmark bidrager også fortsat til Operation Inherent Resolve, der støtter kampen mod ISIL. Danmark bidrager aktuelt med stabsofficerer.
Danmark har siden 2015 stillet en række forskellige bidrag til rådighed for EUs grænseagentur Frontex.
Aktuelt bidrager Forsvaret med: