De ukrainske soldater iklædes ved ankomst til England.

De ukrainske soldater iklædes ved ankomst til England. Foto: Forsvaret

Af Forsvarskommandoen

 

Træningsbidraget til støtte for Ukraine, Storbritannien

De første dage er gået med at iklæde ukrainerne og vænne dem til alt det tøj og udrustning, som de har fået udleveret. Derudover har ukrainerene fået den første våbenuddannelse, så de kan håndtere og vedligeholde deres våben i den fremtidige træning.

 

Vejret har været fint, så det meste af uddannelsen er foregået udenfor, hvilket har lettet vilkårene væsentligt for træningen og tilvænningen.

 

Ukrainerne er aldersmæssigt fra 19 til 45 år gamle med et gennemsnit på 32 år.

 

Indledende uddannelse efter ankomst – ukrainerne skal lære hvordan det udleverede udstyr og materiel samles og anvendes.

Indledende uddannelse efter ankomst – ukrainerne skal lære hvordan det udleverede udstyr og materiel samles og anvendes. Foto: Forsvaret

Støtte til Ukraine

Efter Ruslands invasion af Ukraine har Danmark i tæt samarbejde med allierede og samarbejdspartnere taget et stort ansvar for at støtte Ukraine.

 

Som en del af den samlede støtte bidrager Danmark med danske soldater og instruktører til et britisk-ledet træningsprojekt, som gennemføres i Storbritannien. Her bliver ukrainske rekrutter uddannet i grundlæggende soldaterfærdigheder.

 

Danmark støtter ligeledes uddannelsen af ukrainske kampvognsbesætninger. Uddannelsen foregår i Tyskland.