Større krav på ny sergentuddannelse i Søværnet

Af Søværnskommandoen

Fredag den 28. juni kan 15 nye sergenter fejre, at de har gennemført næsten et halvt års uddannelse som ledere; de er endda det første hold, der har gennemgået den nye sergentudddannelse.

Den adskiller sig fra den gamle ordning ved at vare længere, være mere intens og at foregå i ét samlet forløb med de samme holdkammerater, og så er der kommet flere og større krav til eleverne. Til gengæld står de som færdige sergenter med et kæmpe udbytte på deres personlig udviklingskonto.

Blandet baggrund

Deltagerne på den nye sergentuddannelse kommer som før med blandet baggrund og forskelligartet motivation.

Magnus Holme Madsen begyndte på sergentuddannelsen direkte efter at have færdiggjort Søværnets Basisuddannelse (SBU). Med erfaring som anfører på et fodboldhold var det ledelsen af mennesker, der ledte ham til at søge sergentuddannelsen.

”Jeg kan godt lide at lede mennesker og motivere andre og være med til at give dem noget kampgejst,” fortæller Magnus.

For ham har det været et givende forløb med en stejl indlæringskurve. Hvis han skal fremhæve én ting, han tager med sig, er det evnen til at omsætte teorier til praktisk ledelse.

Jan Lausten fandt ud af – efter at være blevet prikket lidt til - at sergentskolen var den vej, han skulle gå. Han kan lide at arbejde med mennesker og tage hånd om nye folk i Søværnet og samtidig være med til at sikre, at de vil fortsætte efter endt SBU.

”Jeg var faktisk ikke klar over, at det var den nye sergentuddannelse, jeg skulle starte på. Den var hårdere, end jeg havde forventet, men det var kun en positiv overraskelse,” mener Jan, som kun havde hørt om den gamle uddannelse.

For Jan er det ledelsen, der gjorde uddannelsen interessant, for han kan bruge de nye kompetencer helt konkret i sit kommende arbejde som forvaltningsbefalingsmand ved Søværnets 1. Eskadre.

”Jeg har fået værktøjer til, hvordan jeg agerer som leder, og værktøjer som kan bruges til at afkode personligheder, så jeg bedre kan tage hånd om hver enkelt person,” siger Jan.

Stiller større krav

Den nye sergentuddannelse stiller større krav til eleverne og indeholder mange dele, som den gamle uddannelse ikke gjorde; blandt andet en konkret faglighed i at kunne være vagtassistent på en af Søværnets enheder. Uddannelsen har givet Jan Lausten en grundig forståelse af, hvad det vil sige at lede andre mennesker som sergent. 

”Der stilles krav til os som elever. Arbejdsbyrden er stor, og det kræver noget tilvænning, men vi bliver sat grundigt ind i tingene. Det har givet en følelse af at gå igennem noget, som ikke er for alle,” siger Jan.

I de første tre uger af forløbet har eleverne ikke kontrol over, hvad der skal ske. Ugerne er tilrettelagt efter at skabe gruppedynamik fra starten, og der stilles høje krav til samarbejdsevnerne.

Eleverne måles og vejes gennem forskellige øvelser. I fem dage blev de blandt andet sendt i skoven og testet i, hvordan de fungerede i samarbejde. Søvn og mad var der ikke meget af, og stressniveauet var højt. I situationen var det i sagens natur ikke en fest for eleverne, men både Magnus Holme Madsen og Jan Lausten er enige om, at særligt de fem dage i skoven gjorde, at elevgruppen blev godt sammentømret, og at det havde en positiv afsmitning på resten af forløbet.

”Jeg vil råde andre til at springe ud i det, det vil ikke være spildt. Men det er et hårdt forløb, og man skal have det rigtige mindset og viljen til det,” siger Jan.  

Foto: Rebekka Gimm / Forsvaret

Bevidste om egen ledelsesstil

Den nye sergentuddannelse er endnu mere rettet hen imod at udvikle det nære lederskab hos eleverne og gøre dem bevidste om deres egen ledelsesstil.

Man skal søge uddannelsen, hvis man har en ambition om det nære lederskab. Det mener orlogskaptajn Jens Grønkjær, der er chef for Søværnets Sergentskole.

”Det er lysten, viljen og evnen til at lede den enkelte tæt på, der er drivende for at gennemføre uddannelsen, frem for fagligheden. Den skal vi nok sørge for at putte på eleverne,” siger Jens Grønkjær.

Det handler også om at give eleverne de bedste forudsætninger for at kunne træde ind i sergentmessen på et skib og både være en del af gruppen, men også styrke det stærke og særlige fællesskab, der er i sergentgruppen.

I vand til halsen

SSG Søren Nielsen er modulansvarlig og har fulgt holdet af de nye sergenter, og ifølge ham er den første omgang af den nye sergentuddannelse gået ud over al forventning. Samtlige elever skriver i deres skriftlige evaluering, at den personlige udvikling, de går igennem i de fem måneder, er enorm. Det i sig selv er en succes.  

”Jeg synes, vi er lykkedes med det. Vi siger, at vi må skubbe eleverne ud i vand til halsen, men de må ikke drukne,” siger Søren, som kalder Søværnets sergentuddannelse den bedste i Forsvaret.

Uddannelsen henvender sig til M100-niveauet og egner sig til dem, som tror på, de kan gøre en forskel gennem ledelse. Derfor er empati en vigtig personlig kompetence at besidde; at kunne sætte sig ind i andres følelsesmæssige tilstand og forstå sine folk er grundlæggende for at kunne blive en god leder.

Ansvarsfølelse og det at kende sine egne begrænsninger er ifølge Søren Nielsen også nødvendige kvaliteter for at blive en god sergent.

Eleverne har haft forskellige udgangspunkter for at søge uddannelsen, men de har alle endegyldigt forstået og accepteret, hvad det vil sige at tage ansvar. Og det er forandrede mennesker, der nu går ud derfra.

”Det er 15 meget solide forstærkninger til M200-niveauet, og jeg er stolt af dem alle sammen, siger Søren Nielsen og fortsætter.

”Sikke en udvikling. De er klar.”