Chefen for Arktisk KOmmando svarer på spørgsmål til et borgermøde

Der var mange spørgsmål og ved borgermødet i Nuuk. Det var det første af tre borgermøder, som chefen for Arktisk Kommando afholder i september. Foto: Simon Elbeck / Forsvaret

Af Forsvarskommandoen

 

I Forsamlingshuset i Nuuk var cirka 40 mænd og kvinder mandag eftermiddag mødt op for at høre chefen for Arktisk Kommando, generalmajor Søren Andersen, fortælle om den øgede militære tilstedeværelse, som grønlænderne kommer til at opleve i den kommende periode.

 

”Det, vi træner i de næste uger, er redning til søs og havmiljøforurening. Men vi skal også træne konventionelt forsvar. Det er noget, vi gør, fordi vi er nødt til det,” sagde Søren Andersen.

 

Mødet i Nuuk er det første af tre borgermøder, der er planlagt i den kommende periode. Der skal efter planen også afholdes et i Kangerlussuaq og et i Sisimiut. Formålet med møderne er at informere borgere og give mulighed for at stille spørgsmål.

 

”Der har længe været et fælles ønske om at holde Arktis som et lavspændingsområde. Og det har været godt. Men vi må erkende, at det ikke uændret kan fungere.  Vi ser her for tiden russerne være mere aktive i Arktis. Og vi ser kineserne og russerne arbejde sammen. Det foregår ikke i nærheden af Grønland, men vi bliver nødt til at tage det alvorligt. Og det er sådan, at Grønland er et specielt sted at være og bevæge sig. Derfor bliver vi nødt til at sende soldater og udstyr herop fra Danmark for at træne. Vi skal kende terrænet og løbende prøve at arbejde heroppe,” sagde Søren Andersen.

 

Borgermøde i Nuuk med chefen for Arktisk Kommando

Omkring 40 personer var mødt op til borgermødet i Nuuk. Foto: Simon Elbeck / Forsvaret

Øget tilstedeværelse

I de næste dage vil Forsvaret primært træne eftersøgning og redning i samarbejde med et skib fra Royal Arctic Line. Det samarbejde bliver også brugt til at træne inddæmning af olieforurening til søs. Senere vil man flere steder i Grønland kunne opleve helikoptere, kampfly, store krigsskibe og soldater fra både Slesvigske Fodregiment og Hjemmeværnet, der enten bidrager til overvågning og suverænitetshævdelse eller træner i eksempelvis bevogtning af kritisk infrastruktur.

 

”Vi tager selvfølgelig hensyn til jagtsæson både i de områder, hvor vi skal øve og de ruter, hvor vi kommer til at flyve, samtidig med at vi passer vores opgave. Det er vi enormt opmærksomme på,” sagde Søren Andersen.

 

Chefen for Arktisk Kommando peger på et kort over Grønland

Foto: Simon Elbeck / Forsvaret

Spørgsmål fra salen

Der kom en række spørgsmål fra salen. Noget af det, der blev spurgt til var de store skibes tilstand og de planer, der ligger for at øge overvågningen i Arktis. Der blev også spurgt til, hvorvidt Danmark er for lille et land til at forsvare så stort et område som Grønland.

 

Til det svarede Søren Andersen, at forsvaret af Grønland skal ses i et større perspektiv.

 

”Vi er en del af NATO. I det samarbejde skal Danmark og Grønland tage ansvaret først, men så kommer der støtte fra resten af NATO, hvis der skulle opstå noget. Selvom det grønlandske folk er fredeligt og altid har været det, så er det desværre ikke os, der kan bestemme om Grønland risikerer at blive trukket ind i en konflikt. Sådan var det også i Ukraine.”