Mange forbinder den lille Middelhavsø Cypern med hyggelige charterferier, men øen er også skueplads for en hidtil uløselig og til tider voldelig konflikt. Hele 23.000 danske soldater har igennem årene været i FN-tjeneste på Cypern, og på den måde er det det hidtil største danske bidrag til en FN-mission.

Problemerne på Cypern begyndte, da øen fik uafhængighed fra Storbritannien i 1960, og de græske og tyrkiske cyprioter skulle enes om at danne et fælles samfund. I 1964 brød samarbejdet mellem de to befolkningsgrupper fuldstændig sammen, og det kom til væbnede sammenstød mellem græskcyprioter og tyrkiskcyprioter. I første omgang forsøgte britiske soldater at standse kampene, men de blev i marts 1964 afløst af FN-styrken United Nations Forces in Cyprus (UNFICYP). Både Grækenland og Tyrkiet accepterede, at FN forsøgte at skabe betingelser for en fredsaftale på øen.

I maj-juni 1964 ankom 1000 danske FN-soldater til Cypern. Sammen med kolleger fra Canada, Finland, Irland og Sverige skulle de forhindre kampene i at blusse op igen samt medvirke til at skabe ro og orden, og til at Cyperns indbyggere igen kunne få en normal dagligdag. I de første seks år lå det danske kontingent i byen Nicosia, hvor det hovedsageligt patruljerede langs ”den grønne linie”, der adskilte byens græskcyprioter og tyrkiskcyprioter. UNFICYP blev omorganiseret i 1970, og den danske styrke, som nu var reduceret til 300 mand, flyttede til det kuperede og frugtbare Lefkadistrikt.

Danske FN-soldater midt i en krig

Cyperns problemer voksede i 1970’erne, idet græskcyprioterne begyndte at slås indbyrdes. Den 15. juli 1974 tog den græskcypriotiske nationalgarde magten i den græskkontrollerede del af øen ved et kup. Kupmagerne på Cypern fik støtte fra militærjuntaen i Grækenland, og det var et brud på de internationale aftaler om Cypern. Det fik Tyrkiet til at invadere Cypern for at beskytte tyrkiskcyprioterne. Uheldigvis kom de danske soldater til at befinde sig i skudlinjen, da Lefkadistriktet blev skueplads for hårde kampe mellem tyrkiske soldater, tyrkiskcyprioter og den græskcypriotiske nationalgarde. Særligt farligt var det for de danskere, som gjorde tjeneste på isolerede observationsposter, som pludselig befandt sig i en granat- og kugleregn midt på slagmarken. Den danske styrke gjorde en stor indsats for at evakuere deres kammerater fra observationsposterne. Opgaven var meget vanskelig, fordi krigens parter ikke respekterede de neutrale FN-soldater og kunne finde på at skyde efter dem. Samtidig var de danske soldater ikke udrustet med pansrede køretøjer, der kunne beskytte dem mod ild fra håndvåben. En dansk soldat blev såret af skud i ryggen, da han den 21. juli var på vej væk fra en observationspost.

Ellers lykkedes det at få alle i sikkerhed i de danske lejre. Her måtte soldaterne flere gange kaste sig ned i skyttehuller, når tyrkere og græskcyprioter skød granater mod hinanden, eller det tyrkiske flyvevåben kastede bomber. I august ebbede kampen ud. Tyrkerne havde erobret de områder, de ville. De danske soldater gik i gang med at opsætte nye observationsposter, men her blev styrken ramt af en tragisk ulykke: Den 16. august kørte en upansret folkevognsbus med fem danskere på en mine. To soldater blev dræbt ved eksplosionen.

Se dokumentar om danske soldater, der oplevede kampene i 1974.

Den tyrkiske invasion er det dramatiske højdepunkt i UNFICYPs historie.
Der var dog også mange danske soldater, som oplevede øen som meget fredelig, selv om fredsforhandlingerne mellem græskcyprioter og tyrkiskcyprioter var i dødvande. I stille perioder kunne soldaterne i deres fritid nyde Cyperns turistseværdigheder og forlystelser. Øens natteliv var også en stor fristelse for soldaterne. Fra midten af 1980’erne begyndte danske politikere at stille spørgsmålstegn ved, om Cypern var det sted, hvor danske soldater bedst kunne gøre en indsats for en fredeligere verden. FNs fredsbevarende indsats havde nemlig fået bedre arbejdsbetingelser, og der var behov for soldater mange andre steder. I 1992 ophørte den danske støtte til UNFICYP. I alt 57 hold danske soldater gjorde tjeneste på Cypern.