Chefen for ISAF hold 10, oberst Lennie Fredskov, på rundtur i Gereshk sammen med afghansk politi (ANP). Turen foregik lige før ISAF hold 10 tog hjem i februar 2011.

Chefen for ISAF hold 10, oberst Lennie Fredskov, på rundtur i Gereshk sammen med afghansk politi (ANP). Turen foregik lige før ISAF hold 10 tog hjem i februar 2011. Foto: Forsvaret.

DANCON Hold 10 er opstillet på grundlag af Første Bataljon ved Den kongelige Livgarde, og kampgruppen er bygget op under samme struktur som på hold 9, med en stab, stab- og logistikkompagni, to kampkompagnier, kampvogne og støtteenheder fra stort set alle regimenter, herunder også Flyvevåbnet.

Inden han drager til Afghanistan, har chefen for Hold 10, oberst Lennie Fredskov Hansen, en drøm om, at sikkerheden i området en dag vil blive så god, at han kan bevæge sig frit i Gereshk by uden sikkerhedsudrustning. Den drøm går i opfyldelse, da han i slutningen af sit ophold går en tur rundt i byen sammen med distriktspolitichefen, kun eskorteret af afghanske politifolk.

Netop uddannelsen det afghanske politi er en vigtig opgave for Hold 10, som især er med til at udvikle den lokale politistyrke og den afghanske hær. Afghanernes evne til selv at løfte ansvaret viser sig blandt andet under parlamentsvalget den 18. september 2010. Her er det hæren og politiet, som står for sikkerheden, mens de danske soldater blot står klar uden for byen til at støtte, hvis afghanerne skønner det nødvendigt.

Men først og fremmest vil Hold 10 måske blive husket for at lukke Budwan-basen, bedre kendt som Armadillo.

Desuden mister holdet fire soldater, hvoraf de tre dør på grund af improviserede sprængladninger. Der bliver gjort en stor indsats mod IED'er blandt andet under operation Tufaan Qimaat.

På hold 10 er der også bombehunde, der med deres fine næser, er et vigtigt middel i kampen mod IED'er.




11. august 2010 - 11. februar 2011

Chef: Oberst Lennie Fredskov Hansen

 

Styrkebidrag: 700 mand

 

Opstillende enhed: 1 Bataljon ved Den Kongelige Livgarde

 

Stabens placering: MOB Price

 

Faldne: 4
Simon Mundt Jørgensen, 22/9/2010
Mikkel Jørgensen, 23/10/2010
Jørgen Randrup. 14/11/2010
Samuel Enig. 9/1/2011

 

Hårdt sårede: 3

 

Sårede: 15

Sidst opdateret 4. august, 2020 - Kl. 14.46