Bravokompagniet på ISAF hold 7 på patrulje ved Patrol Base Line.

Bravokompagniet på ISAF hold 7 på patrulje ved Patrol Base Line. Foto: PIO ISAF hold 7/Forsvaret.

DANCON Hold 7 har udgangspunkt i Første Bataljon ved Gardehusarregimentet. Udover Stabs- og Logistikkompagniet, der er sammensat af enheder og enkeltpersoner fra hele landet, har kampgruppen følgende to kampenheder: Første Mekaniserede Infanterikompagni fra Første Bataljon og Fjerde Mekaniserede Infanterikompagni fra Anden Bataljon, begge fra Gardehusarregimentet. Kampgruppen er også støttet af en kampvognsdeling fra Jydske Dragonregiment, Jægerkorpset og en bevogtningsdeling fra Hjemmeværnet.

På Hold 7 vokser truslen fra improviserede sprængladninger, og i løbet af holdet findes over 250 improviserede sprængladninger i det danske ansvarsområde. De tre soldater, der mister livet på Hold 7, dør således alle ved samme ulykke, da de som det første køretøj i en kolonne kører på en improviseret sprængladning.

I løbet af holdets tid i Helmand såres yderligere 18 soldater, enten på grund af IED'er eller i ildkamp.

Kort før overdragelsen til Hold 8 er Hold 7 med i den velomtalte operation ”Panchai Palang,” Panterens Kløer i et område syd for Gereshk, hvor en af Talebans helt store højborge skal ryddes. Hovedparten af de danske styrker i Helmand er involveret i den britisk ledede operation, hvor de danske soldater blandt andet angriber et af Talebans bedst forsvarede og mest minerede områder.

Se indslag fra operation "Panterens klør".

 

10. februar 2009 - 8. august 2009

Chef: Oberst Frank Lissner

 

Styrkebidrag: 681 mand

 

Opstillende enhed: 1 Bataljon ved Gardehusarregimentet

 

Stabens placering: MOB Price

 

Faldne: 3
Martin Abildgaard, 17/6/2009
Andreas Søgaard Brohus, 17/6/2009
Mads Lerche Rasmussen, 17/6/2009

 

Antal sårede: 15

Sidst opdateret 4. august, 2020 - Kl. 12.58