Nyheder
Følg Forsvaret
Døgnrapport
Arrangementer
Forsvarets arealer
Publikationer
Forlig
Forsvaret hjælper landene i Østafrika med at opbygge land- og flådestyrker for at bekæmpe sikkerhedstrusler fra blandt andet pirateri, som også truer danske interesser.
Kenyanske dybdedykkere, brand- og havariskole, avanceret skibssimulator og styrket internationalt samarbejde er blandt milepælene for Forsvarets indsats i Kenya. Foto: Tobias Roed Jensen / Forsvaret
Forsvaret har i mere end 10 år støttet opbygningen af både flåde- og landstyrker i de østafrikanske lande. Formålet er at højne de lokale militære styrkers niveau, så de selv kan klare sikkerhedspolitiske problemer i regionen. Det kan ske ved at bidrage til FN-missioner eller ved at løse opgaver alene eller sammen med landene i Den Afrikanske Union.
Se video fra træning af brandmænd fra den kenyanske flåde og hør hvorfor Danmark arbejder tæt sammen med Kenya. Artiklen fortsætter under videoen:
Finansieringen af indsatsen kommer fra Freds- og Stabiliseringsfonden. Det er et samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet om stabiliseringsarbejder i skrøbelig lande.
I Østafrika er midlerne især brugt til kampen mod pirateri, der har udgjort et stort problem for blandt andre Danmark som søfartsnation. Danmark har haft en maritime rådgiver tilknyttet den Afrikanske Unions hovedkvarter i Addis Ababa, støttet og uddannet kystvagter i Adenbugten og ikke mindst støttet Kenyas flåde med både rådgivning, donationer og uddannelse.
Se video om uddannelsen af kenyanske dykkere. Artiklen fortsætter under videoen:
Danmark og de øvrige nordiske lande har også støttet de østafrikanske landes opbygning af East African Standby Forces (EASF). Det er en udrykningsstyrke, som på fjorten dage skal kunne rykke ind og lægge en dæmper på lokale konflikter. Danmark har ligeledes bidraget med rådgivere til International Peace Support Training Centre i Nairobi, der uddanner soldater fra alle de østafrikanske lande, så de kan bidrage til fredsstøttende operationer.
Danmark har over de senere år nedtrappet engagementet i Østafrika og bruger nu flere ressourcer i Sahelregionen og i Vestafrika. East African Standby Forces er erklæret fuldt operative, og indsatsen mod pirateri ved Afrikas Horn og i Adenbugten har reduceret problemet med pirateri i området.
Danmark har aktuelt en rådgiver fra Forsvaret tilknyttet den kenyanske flåde og en forsvarsattaché ved den danske ambassade i Nairobi i Kenya.
Områder
KenyaRamme
Freds- og stabiliseringsfondenTidsinterval
Fra 2009Aktuel
Ja
Kapacitetsopbygningen i Østafrika er kun ét blandt mange danske bidrag til kampen mod pirateri.
Læs mere på Forsvarsministeriets side om indsatsen mod pirateri og anden maritim kriminalitet.
Finansieringen af indsatsen i Østafrika kommer fra Freds- og Stabiliseringsfonden. Det er en årlig bevilling på 150 mio. kr. til samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet om stabiliseringsarbejder i Pakistan, Afghanistan, Europa og Østafrika.