Dansk soldat under NATO flag på krigsskib

NATO er hjørnestenen i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik, og soldater fra alle værn bidrager til NATOs beredskaber og operationer.

NATO har siden 1949 udgjort hjørnestenen i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik. NATOs formål er at fremme sikkerhed og stabilitet i det nordatlantiske område gennem politisk og militært samarbejde på tværs af Nordatlanten.

 

NATO er i lighed med blandt andre FN, EU og OSCE et multilateralt samarbejde, hvorigennem Danmark medvirker til at varetage sine sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser, herunder medvirke til at udbrede fred, sikkerhed og respekt for menneskerettighederne.

 

Der er to centrale forhold i den Nordatlantiske Traktat. Konsultationsprocessen (Artikel 4) og det kollektive forsvar (Artikel 5).

 

Konsultationsprocessen giver alle allierede mulighed for at bringe et emne på dagsordenen i Det Nordatlantiske Råd, som vurderes at være et sikkerhedsspørgsmål. Denne mulighed har været anvendt flere gange, blandt andet i forbindelse med kriserne i Irak, Ukraine og Syrien. Det kollektive forsvar er kernen i NATO. Artikel 5 indebærer, at et angreb på én allieret skal betragtes som et angreb på alle allierede, den såkaldte ”musketer-ed”. NATOs kollektive forsvar er blevet aktiveret én gang i NATOs historie. Det var efter terrorangrebene på USA den 11. september 2001.

 

Danmarks sikkerhed er forankret i NATO

Den sikkerhedspolitiske situation er aktuelt den mest alvorlige siden Berlin-murens fald. Danmarks tilpasning til den ændrede situation tager udgangspunkt i NATO. NATO er garanten for Danmarks sikkerhed. Det er derfor i Danmarks interesse aktivt at bidrage til NATO, herunder den kollektive afskrækkelse og forsvar.

 

Den sikkerhedspolitiske situation medfører, at NATO sammen med Danmark har brug for at styrke sin afskrækkelse og forsvar. Det afspejles blandt andet i det 10-årigt forsvarsforlig fra 2024 med ca. 190 mia. kr. til Forsvaret, opfyldelse af to-procentmålsætningen og beslutninger om en række nye kapaciteter og indsatser i to delaftaler. Læs mere.

 

Danmarks aktive deltagelse i NATO

Danmark deltager aktivt i styrkelsen af NATOs afskrækkelses- og forsvarsprofil i i Letland med en kampbataljon på ca. 800 soldater indsat under det dansk ledede NATO-hovedkvarter i Letland (Multinational Division North) og i NATOs fremskudte tilstedeværelse (enhanced Forward Presence (eFP) i Estland med stabsofficerer. Derudover har Danmark stillet F-16-kampfly til rådighed for NATOs Enhanced Vigilance Activities over Polen ligesom Danmark løbende bidrager med F-16 kampfly til (Baltic Air Policing (BAP) i Litauen.

 

Danmark deltager regelmæssigt i NATOs stående flådestyrker, der opererer i hele Alliancens ansvarsområde.

 

Danmark deltager aktivt i internationale operationer i NATO-regi som led i særligt terrorbekæmpelse og kapacitetsopbygning, herunder blandt andet i NATO Mission Iraq (NMI)

 

Enheder fra alle værn er tilmeldt NATOs udrykningsstyrker og kan med kort varsel indsættes i verdens brændpunkter.

 

Det militære samarbejde i NATO omfatter blandt andet opstilling af fælles hovedkvarterer og militære kapaciteter, udformning af tekniske standarder og fælles procedurer, fælles øvelser og ikke mindst fælles militære operationer.

Fakta

NATO har 32 medlemsstater:

 

Albanien, Belgien, Bulgarien, Canada, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Montenegro, Nordmakedonien, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn og USA.

 

NATO er etableret i overenstemmelse med artikel 51 i FN-pagten. Den giver stater ret til individuelt eller kollektivt selvforsvar i tilfælde af et angreb. 

 

Den bærende bestemmelse i NATO-traktaten er Artikel 5 - den såkaldte musketer-ed, som siger, at et angreb på ét NATO-land er et angreb på alle NATO-lande.

 

Artikel 5 er kun blevet taget i anvendelse en enkelt gang i NATO's historie. Det var efter angrebene mod World Trade Centre og Pentagon i USA den 11. september 2001. 

 

Læs mere: NATO Traktaten

Sidst opdateret 12. december, 2024 - Kl. 10.17