Møde i North Atlantic Council

Møde i det Nordatlantiske Råd (NAC), som er NATOs vigtigste politiske beslutningstagende organ. Foto: NATO

Det Nordatlantiske Råd (NAC) er NATOs vigtigste politiske beslutningstagende organ. Hvert medlemsland har et sæde i rådet, som repræsenterer landets regering.

 

Det Nordatlantiske Råd mødes mindst en gang om ugen, eller hver gang behovet opstår, på forskellige niveauer. Det præsideres af generalsekretæren, som hjælper medlemmerne med at nå til enighed om nøglespørgsmålene.

 

Konsensus

NATO er en unik organisation. Det er den første politisk-militære alliance baseret på konsensus, hvor alle dens medlemmer deltager på lige fod, og den første, der blev grundlagt i fredstid for at forhindre konflikt og bevare freden.

 

At beslutninger tages ved konsensus er et grundlæggende princip i NATO. Det betyder, at alle medlemslande skal være enige om en beslutning i NATO. Siden alliancens oprettelse i 1949 har det været et grundlæggende princip.

 

Konsensusbeslutningstagning betyder, at der ikke er afstemning i NATO. Konsultationer finder sted, indtil der nås en beslutning, der er acceptabel for alle. Nogle gange er medlemslandene enige om at være uenige om et emne. Generelt set er denne forhandlingsproces hurtig, da medlemmerne regelmæssigt konsulterer hinanden og derfor ofte kender og forstår hinandens holdninger på forhånd.

 

At lette processen med konsultation og konsensusbeslutningstagning er en af NATO's generalsekretærs vigtigste opgaver.

 

Sidst opdateret 7. januar, 2025 - Kl. 12.26