Forsvaret har særligt uddannede soldater med specialudstyr, der indsættes ved bombetrusler, eller når man finder farlige genstande som søminer, gammel ammunition eller farligt fyrværkeri.
En bomberydder gør klar til at uskadeliggøre en bombe i en kuffert under en øvelse i Skive. Foto: Forsvaret
Hæren har ammunitionsrydningshold på døgnvagt. De kan sættes ind, når der bliver fundet gammel ammunition eller fyrværkeri, der er ulovligt eller på anden måde farligt. Det kan også være, når der er en trussel eller en mistanke om en mulig bombesprængning. I daglig tale bliver ammunitionsrydderne omtalt som EOD-hold (Explosive Ordnance Disposal).
Ammunitionsrydderne kan destruere farlige genstande på stedet, nødflytte dem til nærmeste egnede sted for en kontrolleret sprængning eller tage genstandene med sig til destruktion.
Ammunitionsrydderne har et nært samarbejde med politiet, og tjenesten støtter politiet med ekspertviden, hvis der er sket eksplosioner.
Ud over de højtspecialiserede EOD-hold bidrager Hjemmeværnet med et antal ammunitionsrydningsassistenthold, som hver består af to mand. Disse hold er fordelt over hele landet og er primært specialiseret i håndtering af fyrværkeri, såvel lovligt som ulovligt.
Der findes stadig en del ammunition og sprængstof i havet omkring Danmark som for eksempel søminer. Det er primært efterladenskaber fra 1. og 2. Verdenskrig, og det sker relativt ofte, at det ryger i nettet under fiskeri eller bliver fundet i forbindelse med bygningsarbejder til søs. Noget driver også slet og ret i land.
Søværnet har af samme årsag et ammunitionsrydningshold på døgnvagt og er ansvarlig for uskadeliggørelse af ammunition og sprængstof i danske farvande fra strandkanten og ud. Søværnet har også ansvaret for gasammunition, der er drevet i land eller er blevet fisket op.
Søværnet rydder områder i de danske farvande for miner. Det kan foregå enten alene eller som en del af NATO's stående minerydningsstyrke, .
Hærens ammunitionsryddere rykker ud næsten hver dag for at fjerne eller uskadeliggøre gamle ammunitionsgenstande eller farligt fyrværkeri.
Ammunitionsgenstandene findes tit i forbindelse med byggearbejder eller oprydning. Rydderne rykker også ofte ud efter fund af ulovligt fyrværkeri, eller når der er tvivl om, hvorvidt et stykke fyrværkeri på grund af sin beskaffenhed er farligt eller ej.
Samlet set løser Forsvaret cirka 1000 ammunitionsrydningsopgaver om året.
Der ligger flybomber, søminer, granater og ammunitionsgenstande i tusindvis i de danske farvande.
Søværnets Dykkertjeneste anslår, at der er op imod 6000 miner tilbage i havet, dels fra udlæg under de to verdenskrige, dels fra dumping på havbunden efter de to krige. Dertil kommer en række andre ammunitionsgenstande.
Derudover er en del ammunition gennem tiden blevet dumpet i danske søer.
Søværnets specialenhed Mine Counter Measures Danmark (MCM Danmark) benytter sig af et modulært koncept til maritim minerydning. Enhedens kommandomodul er således indrettet i en mobil container, der kan placeres på såvel militære som civile skibe.
Til uskadeliggørelse af minerne benytter man minerydningsdroner, som man kan fjernstyre fra kommandomodulet.
Antallet af maritime ammunitionsrydninger i Danmark er cirka 140 om året, hvoraf gas-sager udgør omkring ti.
