Søværnet udfører søopmåling i Hesselø Bugten

Besætningen på Fyrholm udfører søopmåling i Hesselø Bugt, som ligger i Kattegat mellem Sjællands Odde og Gilleleje. Foto: Lars Bøgh Vinter / Forsvaret

Søopmåling

Forsvaret udfører søopmåling i danske og grønlandske farvande. Målingerne bruges af Geodatastyrelsen, når de fremstiller søkort. 

 

Søværnet har to søopmålingsfartøjer af Holm-klassen samt flere mindre søopmålingsfartøjer, der foretager opmåling i danske farvande. 

 

Ved Grønland udføres søopmålingerne med inspektionsfartøjerne af Knud Rasmussen klassen. To af de tre fartøjer er særligt udrustede til opmålingsopgaven. Inspektionsfartøjernes indsatsfartøjer (SAR) bruges til opmåling på lavere vand. 

 

Søopmålingen ved Færøerne er Søværnet ikke direkte involveret i. Den foretages af de færøske myndigheder. 

 

Fiskeriinspektion

Forsvaret udfører fiskeriinspektion ved Grønland og Færøerne. Inspektionen foretages med både skibe og fly i samarbejde med de lokale myndigheder.

 

Det er Arktisk Kommando, der koordinerer fiskeriinspektionerne, og som stiller fly og skibe til rådighed.

 

Inspektionsopgaven omfatter stikprøvekontrol af erhvervsfiskere, standsning af ulovligt fiskeri samt registrering af overtrædelser med henblik på retsforfølgelse.

 

Mandskab fra Hvidbjørnen sejler mod et fiskefartøj for at foretage fiskeriinspektion

Besætningsmedlemmer fra inspektionsskibet Hvidbjørnen på fiskeriinspektion i Nordatlanten. Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste 

 

Sidst opdateret 2. juli, 2020 - Kl. 15.59

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Facebook
  • Twitter
  • Google