En person hænger i en slynge under en helikopter

Hoist from helicopter. Photo: Mads V. Sørensen.

JRCC Grønland er ansvarlig for at hjælpe nødstedte både i luften og til vands.

 

JRCC Grønland har ansvar for alle eftersøgnings- og redningsoperationer, der vedrører fly samt alle udenskærs maritime eftersøgnings- og redningsoperationer. JRCC Grønland har tillige ansvaret for indenskærs eftersøgnings- og redningsoperationer fra Kap Farvel til 62°N på østkysten, samt fra det sydlige fastland ved indgangen til Kong Oscars Fjord ved 72°N på østkysten og til bygden Siorapaluk på den nordvestlige kyst.

 

JRCC Grønland har ansvaret for alle skibe, der er registrerede i det obligatoriske skibsrapporteringssystem ’GREENPOS’, uanset om et skib befinder sig indenskærs eller på åbent vand.

 

Grønlands Politi er ansvarlige for håndteringen af eftersøgninger og redninger på land og mindre indsatser i fjordsystemerne fra Siorapaluk til Kap Farvel på vestkysten og fra 62°N til 72°N (den sydlige spids ved indgangen til Kong Oscars Fjord).

 

En af forudsætningerne for en effektiv styring af redningsarbejdet i Grønland er et tæt samarbejde mellem JRCC Grønland og Grønlands Politi. Det er vigtigt, at de to SAR-aktører kender deres ansvarsområde og visiteringsreglerne beskrevet i de to udgivelser SAR GRØNLAND 2022 BIND I og BIND II.

 

SAR GRØNLAND er redigeret af Arktisk Kommando og publiceret af Redningsrådet under Forsvarsministeriet. I tillæg til SAR GRØNLAND har både Arktisk Kommando og Grønlands Politi detaljerede planer for håndtering af eftersøgnings- og redningsoperationer.

Kontakt operations-centeret

Tlf: + 299 36 40 10

Mail: jrcc@jrcc.gl

Sidst opdateret 6. januar, 2023 - Kl. 14.32