Reserven er en gruppe af militært personel, der ikke er fuldtidsansat i Forsvaret, men har tegnet kontrakt om at stå til rådighed for militær tjeneste. 

 

Wing Reserve (WRES) er derfor Air Transport Wings fleksible enhed, bestående af officerer, sergenter, specialister og konstabler af reserven. Med militær og civil viden, færdigheder og kompetencer støtter WRES Air Transport Wings opgaveløsning.   

 

Reservestyrken består år cirka 110 medarbejdere, som er organiseret i syv elementer, herunder:

  • Koordinationselement
  • Planlægningselement
  • Uddannelseselement 
  • Air Operations Liaison
  • Force Protection Readiness
  • Host Nation Support Readiness 
  • Logistik Element 

 

Tilsammen udgør de syv elementer WRES, der ledes af Koordinationselementet, som består af en chef, næstkommanderende, myndighedsbefalingsmand og koordinationsofficer. 

 

Reserven dækker et bredt udvalg af militære specialer og støtter med alt fra undervisning i militærfaglige områder til projektopgaver i en større ramme, hvor vi har folk udsendt til nationale og internationale øvelser.

 

Eftersom reserven består af medarbejdere, som har et job ved siden af arbejdet i Forsvaret, giver det mulighed for at trække på reservens civile kompetencer, som dækker over alt lige fra IT og jura til håndværk og beredskabsfaglige specialkompetencer.

Reserven er med til at højne det faglige niveau på arbejdspladsen og er et vigtigt element i Air Transport Wings fælles opgaveløsning.

Sidst opdateret 24. juni, 2024 - Kl. 07.49