Air Control Wing
Air Control Wing

Overvågning og suverænitetshåndhævelse af Danmarks luftrum er afgørende for Danmarks sikkerhed. Vores frihed og interesser kræver en effektiv overvågning og håndhævelse af suverænitet. 

Air Control Wing

Air Control Wing overvåger og beskytter Danmarks luftrum – Vi gennemfører kontrol med luften.

 

Air Control Wings motto er: INTET FORBLIVER USET

AirControlWing

Første led i beskyttelsen af Danmarks luftrum

Vi er de første til at opdage og reagere på luftfartøjer, der nærmer sig eller krænker det danske luftrum. Derfor er vi også det første led i aktiveringen af afvisningsberedskabet. Vores overvågning omfatter ikke blot luftrummet, men sikrer også, at vores kampfly altid kan lokalisere og håndtere potentielle trusler i eller omkring Danmark.

 

Overvågningen fra Air Control Wing operationsrum gennemføres døgnet rundt og gør det muligt at opdage potentielle trusler i realtid, hvilket er afgørende for en hurtig og effektiv respons. Ved hjælp af en række radarer og sensorer, der leverer et kontinuerligt billede af det danske luftrum, og et døgnbemandet operationsrum, opretholder vi konstant et beredskab.

 

Vi arbejder dog ikke alene. Vi samarbejder tæt med andre enheder i Flyvevåbnet, Forsvaret og NATO for at sikre et samlet og stærkt luftforsvar.

 

Det nationale beredskab er vores vigtigste opgaver, men alt, hvad vi gør på dansk jord, kan vi også udføre i verdens brændpunkter. Sammen med vores allierede deltager vi i internationale operationer.