F-16 Fighting Falcon

F-16 kan indsættes i mange forskellige typer af operationer. Foto: Forsvaret.

Kampfly kan klare mange opgaver

Oprindeligt var F-16 tiltænkt en rolle helt i front i forsvaret af dansk territorium. Kampflyet var en vigtig brik i den overordnede NATO-strategi i forsvaret af Vesteuropa under den Kolde Krig. 

 

Med muren mellem Øst- og Vesteuropa faldt i 1989 ændrede opgavekomplekset og trusselsbilledet sig radikalt. Gradvist er fokus blevet rettet mod, at F-16 og snart skal kunne indsættes i internationale operationer.

 

I dag bidrager de danske kampfly til løsning af følgende opgaver:

  • Forebygge konflikter og krig
  • Overvåge dansk og tilstødende luftrum
  • Afvise krænkelser af dansk luftrum

 

Forebygge konflikter og krig

Danske kampfly er i stand til at løse operationer overalt i verden, hvor deres opgave blandt andet vil være at støtte flåde- og hærstyrker.

Kampflyets styrke er, at det på ekstrem kort tid kan være der, hvor behovet for støtte er. Samtidig kan F-16 og F-35 smide bomber med meget stor præcision.

 

Overvåge dansk og tilstødende luftrum

Det danske luftrum bliver konstant overvåget af Flyvevåbnet.

I tilfælde af uregelmæssigheder sendes afvisningsberedskabet, som består af to kampfly, straks på vingerne for at se nærmere på sagerne.

 

Afvisningsberedskabet kan også hjælpe fly i nød ved for eksempel at inspicere deres problem i luften. Under ”Nationale opgaver” kan du se hvor hurtigt kampflyet kan komme fra Skrydstrup til et hvilket som helst sted i dansk luftrum.

 

Afvise krænkelser af dansk luftrum

Efter terrorangrebet i USA den 11. september 2001 har denne opgave fået en ny dimension. Tidligere forventede man kun krænkelser fra militære fly, men nu kan det også være kaprede civile fly.

 

Danske kampfly er bevæbnede til at kunne afvise krænkelser af dansk luftrum.

Sidst opdateret 16. maj, 2024 - Kl. 12.36