Nyheder
Følg Forsvaret
Døgnrapport
Arrangementer
Forsvarets arealer
Publikationer
Forlig
Flyvevåbnet opererer Forsvarets fly og helikoptere og kontrollerer luftrummet over Danmark og Rigsfællesskabet.
En dansk EH101 helikopter har sat en patrulje af i de norske fjelde. Foto: Rune Dyrholm / Forsvaret
Flyvevåbnet arbejder for at sikre danskernes tryghed gennem et stærk, fleksibel og dynamisk luftstyrke. Det er Flyverkommandoen, der fastlægger de operative krav og bestemmelserne for beredskabet, så Flyvevåbnets myndigheder kan løse sine nationale og internationale opgaver hurtigt, præcist og effektivt.
Hvad enten det er gennem opretholdelse af suverænitet i det danske luftrum, som kollationspartner i større internationale missioner eller som redningspartner i akutte situationer, er det altid med danskernes tryghed for øje. Derfor er Flyvevåbnet altid indsat, altid klar og begge dele i en ansvarlig balance, så vi bedst muligt kan passe på Danmark.
Døgnet rundt overvåger og kontrollere Flyvevåbnets medarbejdere luftrummet over Danmark og Rigsfællesskabet.
Flyvevåbnet har flere enheder, der konstant er på beredskab. Således er to F-16 Fighting Falcon døgnet rundt klar til at undersøge og eventuelt afvise uautoriseret flyvning i dansk luftrum i forbindelse med det såkaldte afvisningsberedskab (AVB). Afvisningsberedskabet yder også støtte til civil lufttrafik.
Tre redningshelikoptere af typen EH 101 står døgnet rundt på beredskab og er klar til at eftersøge og redde personer i havsnød (Search And Rescue) eller transportere alvorligt syge patienter til landets sygehuse.
Samtidig støtter Flyvevåbnet politiet og specialstyrkerne ved behov.
Flyvevåbnet har løbende soldater udsendt i internationale operationer.
Flyvevåbnet har desuden en F-16 eskadrille tilmeldt til NATO’s hurtige reaktionsstyrker samt et C-130 Hercules transportfly tilmeldt NATO’s transportpulje.
Den alsidige opgaveløsning i Flyvevåbnet kræver dygtige specialister med forskelligartede kompetencer på tværs af køn, alder og kultur, der alle indgår i stærke arbejdsfællesskab. Den meningsfulde opgaveløsning og det stærke sammenhold er en drivende faktor for vores mange medarbejdere.
Som effektiv og attraktiv arbejdsplads tager Flyvevåbnet ansvar for den enkelte medarbejders udvikling, arbejdsvilkår og trivsel. God og synlig ledelse, stærkt sammenhold og bredt favnende tiltag skaber de nødvendige rammer for at sikre en balance mellem livet i og uden for Flyvevåbnet.
Fordelt på alt fra jordpersonel og stabspersonel til piloterne i luften.
Flyvestationerne ligger i Aalborg, Karup og Skrydstrup.
Fly: Challenger, Hercules, F-16, F-35 og T-17
Helikoptere: EH101, Seahawk og Fennec
Indhold fra Facebook kan ikke vises, da du ikke har accepteret tredjeparts-cookies.