Kvindelig civil administrationsassistent hjælper soldat på kontoret.
Operations Support Wing

Din karriere i Flyvevåbnet starter her.

Operations Support Wing

Operations Support Wing er Flyvevåbnets største enhed målt på specialer, og derfor vil du opleve - ud over højt til loftet - at der er mange udviklingsmuligheder.

Operations Support Wing

Opgaver og enheder

Vi holder primært til i Karup, men har også specialer i Aalborg og Skrydstrup, og vi støtter med Tactical Support, Mission Support og Air Base Support.

Vi løser utrolig mange forskelligartede opgaver - lige fra administration, operationsstøtte og foto til elektronisk krigsførelse, bevogtning og Air Mobile Protection and Recovery - blot for at nævne nogle. Military Working Dog, som uddanner alle Forsvarets tjenestehunde, er også et af vores mange specialer.

Vi er Flyvevåbnets værnepligtiges første møde med Forsvaret, og vi plejer derfor at sige, at en karriere i Flyvevåbnet begynder hos os.

Følg os på Instagram og få et indblik i vores hverdag.

Karriere

Din karriere i Flyvevåbnet begynder ved Operations Support Wing.

Det er nemlig os, der uddanner Flyvevåbnets værnepligtige. Og så rummer vi mere end 25 forskellige specialer. Derfor har vi også stillingen til dig.

Vidste du?

Chefen for Operations Support Wing er også garnisonskommandant for Flyvestation Karup og er i den forbindelse ansvarlig for bevogtning og sikring af flyvestationen i fred, krise og krig.