tredelt billede med karrieremuligheder

Føringsstøtteregimentet leverer kommunikation og netværk. Foto: Forsvaret

Vores soldater og enheder kan blive indsat i fredstid, under kriser og i konflikter både nationalt og internationalt. Føringsstøtteregimentet er opbygget med følgende enheder og elementer.

 

1. Føringsstøttebataljon

Indgår i Hærens 1. Brigade, som er en slagkraftig og professionel troppeenhed, som vi opstiller og uddanner føringsstøttekapaciteter til. Bataljonen er også Føringsstøtteregimentets bidrag til Hærens internationale operationer. Herudover støtter bataljonen hele Hæren med ekspertise inden for føringsstøttedoktriner, taktiske kommunikationssystemer med videre.

 

2. Føringsstøttebataljon

Bataljonen opstiller og uddanner føringsstøttekapaciteter til blandt andre Flyvevåbnet, Specialoperationskommandoen og NATO. Herudover uddanner bataljonen også værnepligtige og kontraktansatte soldater til Hærens Basisuddannelse og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse.

 

3. Communications & Informations Systems Operationstøttebataljon

Bataljonen støtter hele Forsvaret med satellitkommunikation, it- og cybersikkerhed og it-uddannelser. Herudover yder bataljonen regimentets øvrige enheder og andre eksterne enheder teknisk støtte og ekspertise inden for en række forskellige kommunikations- og it-systemer. De cyberværnepligtige bliver uddannet i denne bataljon.

 

Command Support Battalion

Bataljonen er en multinational enhed, der hovedsageligt opstiller og uddanner føringsstøttekapaciteter til NATO's Multinational Division North i Danmark og Letland.

 

Føringsstøtteregimentets øverste ledelse

Regimentets chefgruppe består af regimentschefen, regimentsbefalingsmanden og næstkommanderende.

 

Tjenestegrensafdelingen

Tjenestegrensafdelingen ved Føringsstøtteregimentet har ansvaret for at regiments enheder kan leve op til de givne krav og mål inden for føringsstøtte.

 

Stab

Staben leverer støtte til regimentets øverste ledelse og dispositionsenheder inden for personel, sikkerhed og efterretninger, operationer og planlægning samt logistik, herunder uddannelsesmateriel, arbejdsmiljø og farligt
gods.

 

Staben støtter desuden regimentschefen i funktionen som garnisonskommandant for Ryes Kaserne.

Sidst opdateret 21. marts, 2024 - Kl. 08.32