Garder McKinnon modtager Uret fra Hendes Majestæt Dronningen

Hendes Majestæt Dronningen overrækker "Dronningens Ur" til Garder McKinnon fra Indkaldelseshold April 2020.

Garder McKinnon fra Indkaldelseshold April 2020 har modtaget Hendes Majestæt Dronningens Ur

Garder McKinnon med Hendes Majestæt Dronningens Ur.

På Livgardens Kaserne i København, var der i dag Dronningeparade, hvor Hendes Majestæt Dronningen havde mulighed for at takke de snart hjemsendte gardere for deres indsats ved de kongelige slotte og palæer.

Hendes Majestæt Dronningen inspicerer paradestyrken under Dronningeparaden 2020 på Livgardens Kaserne i København

Hendes Majestæt Dronningen inspicerer paradestyrken i forbindelse med Dronningeparaden på Livgardens Kaserne.

I den forbindelse blev Garder McKinnon kaldt frem for at modtage "Dronningens Ur", som er en anerkendelse for hans indsats under tjenesten som værnepligtig i Den Kongelige Livgarde.

At modtage Hendes Majestæt Dronningens Ur er en stor anerkendelse, idet både kammerater og befalingsmænd har peget på Garder McKinnon.
I indstillingen til modtagelsen af Dronningens Ur, står der blandt andet:
".. Garder McKinnon har gennem hele sin værnepligt vist sig som en god kammerat, og han er altid opsøgende og hjælpsom overfor sine kammerater .." og ".. Garder McKinnon har et rigtigt godt humør på vagterne på slottene, selv i de sene nattetimer oplever man en særdeles veloplagt og professionel garder med overskud til også at hjælpe de andre ...".

Derfor er Garder McKinnon højt respekteret for sin professionelle holdning og sin omsorg for kammeraterne.

Familien McKinnon ønsker Garder McKinnon tillykke

Lige efter paraden kunne Garder McKinnon mødes med sin familie, der var tydelig stolte over Garderens udmærkelse.

Garder McKinnon er født i Ishøj, hvor han også boede sammen med sin mor Filippa, far Kim samt lillebror Oliver, inden familien flyttede til Vanløse.

Garder McKinnon beskriver sin familie som meget tæt med et godt sammenhold og en god støtte til alle i familien.
Netop støtten fra familien var med til at give Garder McKinnon en god ballast i forhold til uddannelsen til elektriker.

GD McKinnons far er skotsk og stammer fra Isle of Skye.
Det har betydet, at familien ofte har været på ferie i Skotland. Så tit, at Garder McKinnon mener at have set mere af Skotland end af Danmark. Derfor har Garder McKinnon også forsøgt at komme rundt i Danmark under tjenesten i Vagtkompagniet, når det var muligt.

Familien McKinnon samlet foran Rosenborg Slot

Familien McKinnon: Fra venstre far Kim, Garder McKinnon, mor Filippa samt lillebror Oliver.

Garder McKinnon vil efter endt værnepligt, søge job som elektriker i det civile, men vil på sigt finde ud af, om han kan blive ansat i Forsvaret som elektriker på fx skibe.