Værnepligtige i felten

Uddannelseskompagniet på øvelse. Foto: Forsvaret

Efterretningsregimentet består af to bataljoner og et antal regimentselementer, som du kan læse mere om her.

 

1. Intelligence, Surveillance and Reconnaissance Bataljon

Bataljonen indgår i 1. Brigade og dens væsentligste opgave er at planlægge for og indsætte brigadens efterretningskapaciteter, således at de på bedste vis kan indhente informationer om fjenden.

Bataljonen indeholder to kompagnier.

 

UAS kompagniet (Unmanned Aerial System kompagniet)

Indhenter informationer ved hjælp af ubemandede droner, som kan anvendes til at overvåge et område eller se hvilken type fjender brigaden står overfor, og hvor på kamppladsen fjenden befinder sig.

 

EW kompagniet (Electronic Warfare kompagniet)

Er et opklaringskompagni, som indsamler viden om en fjendes aktiviteter i det elektroniske spektrum.

 

I bataljonen er der endvidere en stab, som planlægger for og leder bataljonens enheder på kamppladsen. Staben analyserer desuden de data og informationer, som efterretningskapaciteterne tilvejebringer, og sørger herigennem for at give brigadens chefer et efterretningsmæssigt grundlag, at træffe beslutninger på.

 

Når bataljonen er indsat operativt, får den tilgang af en opklaringseskadron, som har til opgave, via en fysisk observation af fjenden, at tilvejebringe informationer om denne, herunder type af fjender og dennes placering i terrænet.

 

2. Military Intelligence Bataljon.

2. Military Intelligence Bataljon opstiller og uddanner enheder inden for efterretningsindhentning og informationsaktiviteter, som situationsbestemt kan indgå i eller støtte Hærens øvrige enheder, primært 1. Brigade samt Hærkommandoen. Hertil kommer, at bataljonens enheder situationsbestemt kan støtte det civile beredskab.

 

Bataljonen indeholder to kompagnier og en analysecelle.

 

Human Interaction kompagniet

Består af én HUMAN Intelligence deling, der har til opgave at indhente oplysninger om fjender og deres aktiviteter, ved at tale med relevante dele af befolkningen i et konfliktområde samt én Information Activity deling, der har til opgave at formidle informationer om militære aktiviteter til civilbefolkningen, gennem operativ kommunikation, eksempelvis ved brug af højttalerbeskeder, flyers eller andre kommunikationsplatforme.

 

Endvidere har Human Interaction kompagniet en Counter Intelligence Sektion, der har til opgave at analyser truslerne fra fjenden i et givent operationsområde mhp. at kunne rådgive om dette samt efterforske sikkerhedshændelser.

 

Uddannelseskompagniet

Uddanner værnepligtige og forestår den efterfølgende uddannelse af de værnepligtige, som vælger at fortsætte deres karriere i Forsvaret.

 

Intelligence Fusion Cell analyserer indhentede oplysninger fra Efterretningsregimentets enheder eller fra samarbejdspartnere, og medvirker til at skabe et samlet situationsbillede for Hærens chefer. Intelligence Fusion Cell støtter desuden Hærens udsendte enheder med analyser om situationen i et konfliktområde. 

 

Tjenestegrensafdeling

Tjenestegrensafdelingen gennemfører udviklingsvirksomhed inden for Efterretningskapaciteterne og Informationsaktivitetsenheder, ligesom de gennemfører uddannelses- og kontrolvirksomhed i relation til Efterretningsregimentets kapaciteter.

 

Regimentsstab.

Regimentsstaben understøtter Efterretningsregimentets to bataljoner, primært med fokus på administrative opgaver, HR-området, uddannelsesområdet, logistik og koordination af Efterretningsregimentets samlede opgaveportefølje.

Sidst opdateret 8. juli, 2024 - Kl. 10.41