Hesteskadron og stående enheder under chefskifteparade den 30. september 2021, hvor oberst Jørn Christensen indsættes som ny chef for Gardehusarregimentet.

Husarer under parade på Gardehusarkasernen. Foto: Patrick Bak Kjellerup / Forsvaret

 

 

Regimentets historie

Gardehusarregimentet kan føre sin samlede historie tilbage til 1614, og er således det ældste regiment i Hæren. Regimentets motto "In Actis Esto Volucris", der betyder "vær lynsnar i handling", er at finde på regimentsmærket; en pansret hestemaske med Christian IV's kronede monogram. Mærket er et symbol på regimentets store tilknytning til hesten og på husarbataljonernes pansrede enheder.

Nutidens Gardehusarregiment er en sammenlægning af de sjællandske regimenter: Danske Livregiment på Vordingborg Kaserne, Gardehusarregimentet på Næstved Kaserne og Sjællandske Livregiment på Antvorskov Kaserne. 

Regimentet har både fane og estandart. Fanen anvendes, når regimentet er til fods, mens estandarten anvendes til hest.

 

Sidst opdateret 7. juni, 2022 - Kl. 14.35