Nye garage tårne på dragonkasernen

Grafisk illustration over forsvarets nye mandskabsgarager. Forsvarets Ejendomsstyrrelse.

Vores nuværende garager blev bygget til små militære køretøjer i 1953. Siden dengang for 67 år siden har vores køretøjer, det avancerede udstyr, de tekniske hjælpemidler, arbejdsmiljø-kravene, soldaternes behov og meget andet ændret sig væsentligt.

Det er derfor på høje tid, at regimentet får tidssvarende bygninger til vores topmoderne kampkøretøjer, udstyr og professionelle soldater.


Hver af de fire garager skal rumme soldater, køretøjer og udstyr for en hel underafdeling, som for eksempel en kampvognseskadron eller et mekaniseret infanterikompagni. Hver garage rummer 1750 m2 og indeholder 16 rummelige pladser til store køretøjer. På næste etage vil der være moderne bade- og omklædningsfaciliteter, kontor- og undervisningsfaciliteter samt våbenkamre.

Med byggeriet af de opvarmede garager opnår vi bedre arbejdsmiljøforhold for soldaterne, moderne forhold til vedligeholdelse, bedre og sikrere opbevaring af materiel, udrustning og våben, lyse og moderne bade- og omklædningsfaciliteter samt gode undervisnings-, kontor- og mødelokaler til enheden.

Byggeriet er sat i udbud af Forsvarsministeriets Ejendoms-styrelse og ledes af entreprenør-firmaet CASA A/S fra Horsens. CASA begynder nedrivningen af de gamle bygninger i disse dage.

Indtil byggeriet står helt færdigt i foråret 2022 vil det store projekt selvfølgelig påvirke færdslen inde på kasernen og ad enkelte af vejene omkring øvelsespladsen. Regimentet vil orientere de berørte naboer i de kommende dage.

Vi ser ved Jydske Dragonregiment meget frem til at kunne tage de første bygninger i brug om cirka 15 måneder.

FAKTA

Fire bygninger står klar i 2022 Bygherre: Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Entreprenør: CASA A/S Horsens

I alt investeres i omegnen af 200 millioner kr. til nyt byggeri og anlæg på Dragonkasernen i Holstebro. Samlet bygningsarealfor de fire enhedsgarager er 14.240 m2 Arealet for hver garage med mandskabsfaciliteter er 3.560 m2

Standardgarager:

16 standpladser til køretøjer á 8 x 12m
16 graders varme i garagerne
Areal på 1.750 m2
Porte med dimensioner på 5,5 x 5m
Forberedte installationer til værkstedsfunktioner
Toiletter og teknik i gavlen på garagerne. Bedre arbejdsmiljøforhold for soldaterne
Bedre og sikrere opbevaring af materiel, udrustning og våben
Lyse og moderne forhold til vedligeholdelse.

Mandskabsfaciliteter:

Undervisnings-, kontor- og mødelokaler ved enheden
Moderne bade- og omklædningsfaciliteter til 175 personer
Praktiske rum til vedligeholdelse – ”pudsestuer”
Våbenopbevaringsrum
Tørrerum til tøj og udrustning.

Læs mere om udbuddet af byggeprojektet hér: https://ejendomsstyrelsen.dk/da/nyheder/2020/garagebyggeri-pa-dragonkasernen-udbudsvinder-fundet/

https://casa-as.dk/dragonkasernens-kampvogne-faar-nye-hjem/